- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
235

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde begynde med: „Allerede Guy de Chauliac osv.*. Kun undrer
det En, at han, som dog hundrede Gange citerer Araberen Races,
ikke hos denne har fundet og ikke omtaler, at denne brugte Tarm-
strænge, der vare tilberedte med Vin til at binde for de blødende
Kar, og som ikke behøvede at udskilles da de opspistes af Vævene.
Altsaa en 1,000 Aar før Listers nu saa almindelig brugte „ Gatgut“,
der er Tarmstrænge behandlede med Karbol og anvendte i samme
Øjemed. Mod Slutningen af Kapitlet kommer der imidlertid nogle
Anvisninger, som svække Ens Tro paa, at det praktisk er lykkedes
ham at udføre disse Blodstandsninger ganske tilfredsstillende, ti
han siger: „Vedbliver det at bløde, saa læg Patienten ind i et
mørkt Værelse for at han ikke kan se det, og er han ængstelig
da sig ham, at det er til hans eget Bedste at det bløder noget
endnu, lad ham ikke faa Lov til at se paa noget rødt osv.*, og
saa ender han med et Citat: „ti intet er saa nedslaaende for en
Patient som at se Blodet løbe fra ham, som Avicenna siger.*

Ogsaa hvor Guy de Chauliac omtaler Amputationer giver
han Grund til at tvivle om, at han har holdt meget af at have med
de store Kar at gøre, ti han siger i Anledning af Koldbrand, at
det er hæderligere for Kirurgen, at Benet falder af af sig selv, end
at skære det af, ti saa kan Patienten ikke bagefter sige: „havde
du ikke laget mit Ben af, saa havde jeg maaske den Dag i Dag
gaaet paa det*. Paa den anden Side har han følgende Anvisning
til at amputere, paa en vis Maade, baade blodløst og antiseptisk:
Man vikler Benet ind i Begplaster og lægger en Snor omkring det
svarende til Leddelinjen og snører til indtil det nedenfor liggende
falder af.

Ved Omtalen af Hjærneskalslæsioner viser han sig, i Mod-
sætning til Datidens og mange af Eftertidens Kirurger, at staa paa
et Standpunkt med Hensyn til Anvendelsen af Trepanen (Sav der
skærer Skiver ud), som fuldstændig harmonerer med ganske moderne
Idéer og staar over de endnu for nogle Decennier siden sine Steder
almindeligt docerede Holdepunkter for naar man burde skride ind.

Ved Aandenød gjorde han Luftrørssnit, og ved Læsioner af
Brystkassen giver han Forholdsregler for Behandlingen, som ingen
Nutids Kirurg behøver at skamme sig ved. Ved Underlivssyg-
domme bestemmer han Tilstedeværelsen af Vædskeansamlinger, ved
at iagttage den Lyd som det giver, naar man banker over det
syge Sted; han angiver, hvorledes man skal udtømme saadanne
Ansamlinger, og højst mærkeligt er det, at han ved Saar i Under-

17*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free