Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. V. Vedel: Nicolaus Lenau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer har vakt hende af Slummer, Søen springer op af Lejet og
Moder og Børn omslynge brusende hinanden og danse glædesvilde.
Og i Naturen føler han en fortrolig og forstaaende Deltager
i sine Følelser, navnlig i sit Tungsind. Paa den sludfulde Steppe
falder Himmel og Jord ude i Horizonten sammen i ét Taagegraat
— som to Venner, der betro hinanden deres Sorg og i Bedrøvel-
sen forglemme, hvad der er mit og dit. Med ét svaje Tidslerne
ad over Heden; i hæftig Raslen bryder Regnen frem — „som et
højlydt Svar paa en stum Spørgen*. Og mens Regnen bruser og
Vinden pisker Tidslerne, føler Vandreren et usigeligt Vemod_________
Eller Høstens Vemod og hans tilbageskuende Melankoli toner sammen;
Buskene kaste sig frem og tilbage i Vinden — som den Sjælesyge
paa Lejet —; fordybet i sin Sorg lader Aftenhimlen træt Solen
yde ud af sin Haand_________Kærlig og fortrolig taler han til sin
Hest, ligger træt af Livet, med Hovedet trykket ned i det
gamle, dybe Løv og spørger den, om det egentlig er Umagen
værd at staa op og ride videre. Men „den ser paa mig med
stille Levelyst — som trænger varmende ind i mit Bryst.* Det
er det Barnlige og Naive i Lenau, som baade gør ham til Elsker
af Børn, af Dyr og af Planter.
„Siden Spees Trutznachtigali* — sagde han — „har ingen
opdaget Natursymboliken før jeg.* Denne Digtsamling af en pan-
theistisk Munk, en natursalig frater mysticus fra det 17de Aarh.,
var Lenaus kære Læsning, ligesom ogsaa den romantiske Filosof
Schuberts: „Ansiehten von der Nachtseite der Natur*, der igennem
Xaturrigerne paaviser alle Sporene af det aandelige Enhedsliv.
Hos Lenau forklarer Naturen overalt symbolsk det høje Aandslivs
Foreteelser — ikke ved blotte pikante Paraleller, saaledes som det
er en gængse Formel i moderne Lyrik — men ved at pege paa
den virkelige dybe Enhed og Fællesskabet i Naturlivet og Menneske-
livet. Han trøster melankolsk en Kvinde, fra hvem han skilles, med
at, naar Sindet kommer i Ligevægt igen efter Vanens Afbrydelse,
glemmer hun ham nok: „Ser du, hvor Ravnen hist fra Træet
flyver? — End bæver Grenen, efter den fløj bort, — en liden
Stund og bli’r saa atter rolig, — og dine Klager ville snart for-
tørres.* I det bekendte Digt „Niagara* skildres, hvorledes man
fjærnt borte paa Floden kan høre Vandfaldet, men nærmere ved
det bliver Flodens Brusen saa stærk, idet den som i Længsel rives
hen mod Faldet, at den overdøver det nære Vandfald: „Und so
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
