- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
265

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. V. Vedel: Nicolaus Lenau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sætning til Schwaberne — stærk politisk Interesse og sundt, frit
politisk Blik. Hans Digtning har et stort politisk-historisk Element
i sig: Savonarola, Johannes Ziska, Ålbigenserne, hvor det bærende
dels er Interessen for Historiens store Magter og Skæbner, dels er
Forkyndelsen af Retten til social og religiøs Frihed og Straffe-
præken over al Slags Undertrykkelse.

Lenau har et aabent Øje og en livlig Interesse for Livet
og Verden. Han gør træffende Iagttagelser og karakteriserer
skarpt. Om Amerikanerinderne sagde han: „Der er intet Blik
i deres Øjne, de glo kun; det er et Par gabende Kældervinduer."
Saaledes er ogsaa en Hovedside ved hans digteriske Trang og
Ævne den livlig at skildre Situationer af Livet: han tegner et
stdrisk Bondebryllup, en ungarsk Røverbande, fremstiller drastiske
Værtshusscener, som i Bremen havde henrykket ham, udmaler
Episoder af Florentslivet og af Albigenserkampe. Der er Livets
Blod og Virkelighedens Luft overalt i Lenaus episke og dramatiske
Digte; man mærker, at Digteren ikke er en Stuelærd, men en
Verdensmand. Derpaa beror Lenaus betydelige episke Fortæller-
talent; selv i Bunden en aktiv og handlelysten Natur ser han Ver-
den som Bevægelse, som Liv og faar derfor Gang i alt, hvad han
beretter; og han har Lysten til at gennemleve og udforme Hand-
linger og Begivenheder, søger derfor af Historien og af tidligere
bearbejdede Sagn — Faust, Don Juan — tilrettelagte Stoffer, som
hans Fantasi og Kunst kan forme.

Fin, praktisk Menneskekendskab ejer han ogsaa, hvad baade
.Faust" og „Savonarola" vidner om. Og overalt søger han at
karakterisere nøjagtig og stemningsfuldt. Efter Overrejsen til
Amerika skriver han: „Havet er gaaet mig til Hjærte; det giver
en vis højtidelig Alvor." Rhinegnens Karakter er „stille, beskeden
Skønhed". Paa Ordvalget beror ogsaa megen af hans Digtes
Skønhed: „Natten ligger „tavshedsdrukken", Tiden skrider for

Fangen i „uleddet, stivnet Evighed"; Menneskeaandens „Foraars-
vflje" kan ingen Magt hæmme.

Og ligesom Brevene vrimle af pikante Lignelser, aandrige
Billeder, saaledes ere saadanne ofte Kærnen i Lenaus Digte.
,Børnene — skriver han til Søsteren — ere i deres Opvækst ret
egentlig vore Livsvisere. Aftenskygger og Børn — jo længere
de blive, des dybere synker vor Sol" (smign. Digt: „Zeiger").
En Lignelse i et Brev til Martensen er gaaet over hos Pal.-Muller
i Almas 5te Sonet. Mange Digte udtale ene en stemningsfuld

Tilskueren. 1801. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free