- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
271

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Brev fra P. A. Heiberg til Kamma Rahbek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mageløs Ligegyldighed, som jeg nu for første Gang mærker hos
hende; men det er endog den bittreste og koldeste Haan. Hun
veed, deels at jeg i min nærværende Forfatning ikke kan tage ham til
mig; deels at det strider imod mine Grundsætninger at tage ham
bort fra sit Fædreland, og derfor haaner hun mig saaledes.
1 Sandhed! en ulykkelig Mand bør man ikke haane; det kan heller
ingen anden gjøre end den, der har havt Hjerte til at gjøre ham
ulykkelig. Forestil Dem min Forfatning; denne er min Løn, fordi
jeg har opfyldt hendes Ønske paa min egen Lykkes Bekostning,
og fordi jeg endogsaa siden efter har viist hende større Tillid, end
jeg burde, hvilken Tillid hun endogsaa har misbrugt til at bedrage
mig. Jeg veed det at hun ikke kan tilgive mig det, at jeg ikke
strax og ubetinget samtykkede i hendes Paastand; at jeg reyste
fra Paris for at forsøge paa at redde hendes Ære og min og min
Søns Lykkes Ruiner, samt at jeg ikke kan og vil ansee hendes
nedrige Forfører som min Ven, eller for andet end for en Skurk
og et Uhyre. Jeg kjender hende, og det er paa det fuldeste sandt
hvad hendes egen Søster saa tidt har sagt mig, at den, der vil
beholde Thomasines Venskab, maa altid føye hende, og aldrig
sige hende imod. Jeg faaer nu min Belønning, fordi jeg ikke
altid har været istand dertil. Hvo kan ogsaa fornedre sig saa
dybt til at være et bestandigt Echo af et andet, endog nok saa
kjert Menneske?

Jeg skriver i Dag til min Svigerinde, den ædle, fortræffelige
Lise Jurgensen, og siger hende, at jeg antager Rahbeks og Deres
saa inderlig velmeente og venskabelige Tilbud, dog paa det Vilkaar,
at min Svigerfader samtykker deri med Fornøyelse. Jeg veed
hvormeget han elsker Drengen, og nødig vilde jeg gjøre ham imod.
Ønsker han en anden Bestemmelse med ham, da maa jeg først
correspondere med ham derom førend jeg beslutter noget. Sikkert
vil hverken De eller Deres Mand misbillige denne min Betænkelighed.
Samtykker han, saa overgiver jeg Dem med den fuldeste Tillid,
det kjereste, det eneste jeg har tilbage i Verden. Vær De hans
Moder som Rahbek vil være hans Fader; og Gud skal velsigne
Dem begge derfor. Dog er endnu een Ting muelig, nemlig at min
sidst indgivne Ansøgning bliver bevilget; og da kan jeg ikke lade
mig betage den Glæde og Trøst at see ham hos mig nogle Timer
om Dagen for at undervise ham; og en saadan Beslutning vil De
da vel finde meget naturlig og følgelig tilgive mig samme. Gud
veed om dette saa modeste Ønske vorder opfyldt. Saameget veed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 21:34:01 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1891/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free