Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hengive sig til Assessor Brack, ikke hendes Frygt for Politi og
Forhør, intet, intet. Hidtil har hun kun dristet sig til at løfte
en Flig af Sløret, der dækker hendes sande Væsen, nemlig i de
leflende fordums Samtaler med Ejlert Løvborg; det er derfor,
hun siger, at der var noget „modigt" over de Timer. Men nu,
da hun ser Fru Elvsted gaa saa rask væk sin Vej, og da en
Anledning byder sig og frister hende, nu faar hun det store
Mod tD at vove sig helt frem. Hun vil til at føre sine Fantasier
ud i Livet, — man véd, hvordan det gaar og maa gaa.
Det er let at se, at det antike Snit, der er over hendes
Fantasi-Liv (vinløvkransede Halvguder med bakkantisk vilde Phryner),
det kommer lidt overraskende hos en norsk Generalsdatter. Men
lad os forudsætte, at Frk. Hedda har læst sin „Kejser og Gali-
læer" i en usalig Stund! Og dette med „at dø i Skønhed", med
kun at ville skyde sig i Tindingen, som man har smilt saa meget
af, — naa, naa, naa! lad os se os lidt om, før vi smiler. De, der
sysler med Tanker om Døden (saaledes som Hedda Gabler jo har
gjort) — er det altid dem saa ganske ligegyldigt, hvordan de
dør? Rækker ikke den menneskelige Forfængelighed lige til det
Øjeblik, da Øjnene brister, ja ud over det? Og dét endog hos
Folk, der ikke er Fantaster og ikke anormale? ...Lad os tænke
lidt efter, før vi svarer nej!
Man forstaar, at denne Ibsenske Hedda Gabler er urolig,
rastløs, „nervøs", ogsaa i sin ydre Optræden. Fru Hennings lod
imidlertid sin Hedda komme ind og holdt hende i den første
Scene ladylike afmaalt og stram. Scenen slutter med, at Hedda
Gabler „som i Raseri" knytter Hænder, løfter Arme, gaar om
paa Gulvet; altsaa maa der vel have været Hast over hende for-
inden? Men — det truende Uvejrssky-agtige, det „dæmoniske"
skulde jo forberedes! Og i 2den Akts sidste Scene kom saa
Dæmoniskheden. Efter at Hedda Gabler har faaet sin Krig frem
med Ejlert Løvborg, bryder hun løs i en Slags Ekstase og siger
bl. a., at nu faar hun da endelig Magt over en Menneskeskæbne.
Et Sekund efter „slaar hun lidenskabeligt" Armene om den
Kvinde, som hun bekæmper; og da Lidenskabelighed jo ikke kommer
over Folk som en Nysen, maa hun vel hele Tiden have været i hæf-
tigt Oprør? Men Fru Hennings sagde hin Replik om „Magt over en
Menneskeskæbne" langsomt, grublende, med et ulykkespaaende
teater-mørkt Aasyn!... Ja Meningen er kun at belyse en for-
mentlig urigtig Opfattelse, men ikke at laste. Ti i og for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
