Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ,Fruen paa Trollesholm“ det pudsigste Eksemplar af et forsoldet
og forsimplet skikkeligt Godsejer-Fjog; men saa skal der skæres
Ansigter og hvirvles rundt og gentages Repliker, indtil Figuren
fra et livagtigt Menneske er blevet halvvejs en Abekat! Eller tag
Hr. Benjamin Petersens skinhellige Bonde i samme Stykke: hver
Gang denne Bonde, overfor fornemme Folk, skulde kramme sine
hellige Talemaader ud, lod Hr. Petersen ham brøle op, som skulde
han tage Tonen fra alle Amtets Degne! — Kritiken plejer at sige,
at saadan Unatur er beregnet paa Galleriet. Skuespillerne bejler
til den slette Smag, antager man. Men monstro man ikke under-
tiden gør dem saa at sige for megen Ære ved denne Antagelse?
Her sigtes ikke til nogen som helst, hverken paa det ene eller det
andet Teater. Nej der spørges blot i al Almindelighed, om ikke
Unatur i Spil ogsaa undertiden skulde skrive sig fra, at Skue-
spillerne selv har en slet Smag; og om den ikke til andre Tider
igen kunde komme af, at de enten ingen Erindringer, ingen Iagt-
tagelser har, eller at de ikke gider besinde sig paa de Erindringer,
som de har? Naar man nemlig ikke véd eller ikke husker, hvordan
noget ser ud i Virkeligheden, saa maa man jo „lave“ sig en
Forestilling derom. Og de „lavede" Virkeligheds-Billeder — de
bliver netop, altid og uundgaaeligt, unaturlige.
Det nye Repertoire bragte i øvrigt ingensteds store Opgaver;
og der koin da allerede af den Grund heller ingen egentlig bety-
delige Kunstpræslationer. Men i mindre Lystspilroller blev der
spillet flinkt af flere, paa Dagmarteatret f. Eks. af Frk. Hornemann,
Hr. Marx, Hr. Fr. Muller. Det er en Fornøjelse, saa naturligt som
Hr. Muller taler! Og det var i Folketeatret en Nydelse at høre
igen Direktør Abrahams’ overlegne Replikbehandling. Der var
bl. a. en Scene i „Forhus og Baghus", hvor den faderlige Ræ-
sonnør (som Hr. Abrahams spillede) skal afbryde og stoppe Munden
paa et ungt Brushoved af en Ven, der er buset ud i vilden Sky.
Hr. Abrahams skreg slet ikke op, han hævede kun Stemmen
ganske lidt; men der var i hans Stemmeklang en saa rolig Myn-
dighed, en saadan Autoritet, saa man saa udmærket godt forstod,
at Brushovedet øjeblikkelig stoppede.
Interessantest var vistnok to Figurer, som det gjaldt om at
fremstille i „En Skavank". Den ene er en Prokurator, der indføres
først som ung og moralsk hensynsløs „Streber", derpaa (tyve Aar
efter) som moralsk bekymret, hidsig, forfængeligt ærgerrig, fader-
kærlig Samfundsstøtte. Hr. Jerndorff fik i sit Spil intet med af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
