Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoffets Damer — dér blev holdt Rettergang, og Blodet sprang,
og Synderen skreg, og Kullene osede i Jæmgryden. Og her er
,derHeidenthurm“; — og underligt nok indeholder Hedningetaamet
to Kapeller saa kristelige som vel muligt, et underjordisk og et
overjordisk, i ren romansk Stil, kolde som en Gravkælder, isnende
som en Dødningemesse. Man tog sandelig ikke Tingene frivolt
deD Gang — og det var ingen Spas at være Kirkegænger; men
man led vel næppe af Forkølelser — ingen havde Influenza og
Bronchialkatarrh — man døde en naturlig Død af Overanstrængelse
og Sværdhug.
Og Slotsbrønden da? — Du finder den i et lille lavt Hus
under det trodsige „Vestner-Thurm“, der kendes fra Durers Rade-
ringer, og som ligner selve den gammelnumbergske Krigsaand med
Hjælm paa Hovedet.
Brønden har sin Historie og sin Dybde. Tre hundred Fod,
og mere, er den mejslet ned igennem Sandstensklippen. Det skal
have været Krigsfanger, som gjorde dette Arbejde. Tredive Aar
bragte de dertil — og maaske druknede man dem til Slut som
Afregning. Men saa havde ogsaa Nurnbergs Borg en paalidelig
Brønd.....og naar nu de paa en Plade anbragte Lys sænkes
derned, og naar du ligesom imellem Jordens Indvolde øjner et
svagt broncerødt Skær paa den i Dybet sitrende Vandcirkel, saa
fortæller man dig, at just dér, hvor Vandet begynder, dér udmunder
de underjordiske Ganges forgrenede Næt — fra Borgen til Raad-
husfængslerne — og rundt omkring i Staden til „Patriciernes*
faste Punkter–-og du faar en Fornemmelse af Byen som én
stor Rævehule — og en Lugt af Blod slaar op derfra.
Dette Blod, denne Ødslen, denne Hensynsløshed, dette Bar-
bari fæster sig klæbende ved dig — paa det høje Stade, som du
indtager heroppe, lænet mod Brystværnet udenfor Borgporten.
Alt er malerisk, usymetrisk omkring dig: en Gavl løfter sig, en
Kvist springer frem, et Tag bryster sig, et Taarn knejser__hist
en Mur ligesom ulegemlig i det hvide Maaneskær — saa en trodsig
Silhouet — saa et Svælg, som gaber dig i Møde: Porten ned til
en Kassemat — en Hvælving, hvor „der alte Barbarossa* sidder
sovende ved Stenbordet.
Du begynder at gaa, men vender dig og standser_______dine
Skridt giver Genlyd i Midnattens Stilhed — og Skygger smutter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
