Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Holger Drachmann: Nürnberg-Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ridder Eppelin von Gailingen sad her i sin brogede uldne
Dragt — ganske som han blev fanget der ude i Bagholdet paa
Landevejen gennem Skoven — med bredskygget Barret, Kofte,
opslidsede Pludderhoser, magre, muskelfaste Ben, ^et Læderbælte
om Livet — uden Sværd og Kniv. Han sidder der endnu Dagen
i Dag — en gyselig Panoptikonsfigur — men Dragten er „ægte*.
Ansigtet har store Træk, oprindeligt smukke, furet af Lidenskaber,
Trods, Brutalitet — og i Øjnene skinner en Galgenhumor, som
ikke er til at tage Fejl af. Giv ham Sværd og Kniv igen — lad
Vindebroen gaa ned over den dybe (tørre) Stadsgrav der udenfor
paa den østlige Side af Borgmuren — lad ham faa sin store
bidske Skimmel, den tro Ganger, som under hans Fangenskab har
været opstaldet nede i Byen.........slaa saa Klask i Hænderne!
Hallo! —
Ridder Eppelin sidder og tænker paa, hvordan han vil
sprænge af Sted over Mur og Grav — ud i de store Skove —
samle sine Svende — og begynde Livet forfra —.............ikke et
,nyt og bedre*, men det gamle, fri Røverliv igen.
Næppe lader han sig synderligt anfægte af de natlige Lyde
fra Marterkammeret neden under — fra Jæmjomfruen — Jærn-
buret; — fra denne „Folter-Wiege*, indvendig besat med Jæm-
pigge, hvor Mand og Kvinde bindes nøgne tilsammen og „vugges
tildøde* — medens Bødlen snyder sin Næse i Fingrene, og
Dommeren læser op af en Spændebibel.
„Stakkels Dj ævle* — tænker Ridderen ved sig selv; — „de
er geraadet i Saksen! De kan ikke slippe bort — de skriger, de
stønner. Men hvad? Jeg har hørt saa mange Mennesker skrige
og jamre sig — naar vi derude i Skoven pirkede lidt ved dem
......og desuden skal jeg selv radbrækkes. Det gør formodentlig
forbandet ondt! Bare man kunde slippe bort!*
Saa stærkt rører Schopenhauers „Vilje til Livet* sig i den’
hærdede Stimands Legeme; Tiden er af Jærn — Nerverne ogsaa
Sandsynligheden er for at v i vilde være gaaet fra Forstanden ....
han tænker blot paa at slippe væk, han drømmer om Ridtet
gennem Luften, indsuger Duften af Skovens Fyrrenaale; han ser
Kammeraterne flokke sig om ham igen — de modtager ham med
opløftede Piker og skingrende Hallo — de fører Herren og Mestren
i Triumf hjem til Røverreden — Skraal og Sang og Drikkelag;
— og den slanke, spænstige unge Pige venter sin Elskede, med
en Ro som havde han kun gjort en Spaseretur, og med en Ild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
