Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis Behandling han mener er bleven hæmmet ved den skeptiske
Tendens, der har holdt sig længere end nødvendigt, og han giver
selv dygtige Bidrag til deres Behandling.
Arbejdet falder, som det heraf vil ses, i to Hoveddele, en
overvejende historisk Del og en overvejende teoretisk. Forfatteren
har dog, synes det mig, ikke holdt dem tilstrækkeligt ude fra
hinanden. Navnligt teoretiserer han for meget allerede i den første
Del, skøndt denne jo skulde udgøre en væsentlig Del af hans
Bevismateriale. Hans Fremstilling vilde sikkert have vundet i Klarhed
og Interesse, dersom den historiske Behandling af Skepticismen
var holdt mere for sig selv, og dersom der saa tillige var givet en
mere indgaaende psykplogisk og historisk Karakteristik af de enkelte
Forfattere. Derved vilde det sikkert tillige have vist sig nødvendigt
at medtage flere Forfattere; man savner i det mindste nogle, som
ere af Betydning for de Spørgsmaal, der drøftes i den sidste Del
af Bogen. Forfatteren giver saa meget godt, at vi naturligt ønske
mere, især da det vilde stemme med den vel udtænkte Plan.
Til Karakteristik af Bogen skal jeg dvæle ved begge Hoved-
afsnit, altsaa først betragte Skepticismen som historisk Fænomen,
og dernæst drøfte Dr. Starckes Anskuelse, at ethvert Spor af
Skepticisme kan og skal forsvinde fra Tænkningen og Livet.
I.
Skepticismen bestå ar, ifølge Dr. Starcke, paa det teoretiske
Omraade deri, at der mistvivles om Menneskets Ævne til at danne
sig en sikker Viden om Verdens og Menneskets inderste virkelige
Beskaffenhed, og paa det praktiske Omraade deri, at der rejser
sig Tvivl om Menneskets Ævne til paa egen Haand at lære det
gode at kende og til at elske det. En saadan Tvivl kan kun
opstaa, naar hverken den teoretiske Verdensopfattelse eller den
praktiske Livsanskuelse og Livsførelse længere helt igennem be-
stemmes ved Tro paa hellige Autoriteter. I Renaissancens og
Reformationens Aarhundrede var der derfor en frugtbar Jordbund
for den. Den faar en meget forskellig Karakter og Retning, alt
eftersom den især motiveres af Kærlighed til det gamle og bruges
som Vaaben mod det nye, som man af Magelighed eller Frygt
vil holde sig fra Livet, eller den udspringer af Kærligheden til det
nye, forbunden med Frygt for, at dette nye ikke kan gennemføres
og være sig selv nok. 1 Forgrunden kommer dog stedse til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
