Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staa det Spørgsmaal, om der gives en selvstændig teoretisk Viden-
skab og en selvstændig Etik.
Efter Dr. Starckes Opfattelse har Skepticismen i den Form,
i hvilken den fremtraadte i det 16. Aarhundrede og i den følgende
Tid, en væsentligt anden Karakter end den skeptiske Retning
indenfor den græske Filosofi. Oldtidens Skepticisme havde, mener
han, en mere teoretisk Karakter og kan paa ingen Maade sammen-
stilles med den moderne, hos hvilken der viser sig en stærk For-
nemmelse af at være kommen til kort i sin Kamp for Tilværelsen.
Han finder Forskellen udtrykt i den forskellige Anvendelse, der
gøres af Argumenterne for Erkendelsens Relativitet: hos de græske
Skeptikere bruges disse Argumenter, efter hans Opfattelse, til at
paavise en sikker Erkendelses Umulighed, medens de i nyere Tid
bruges til at vise, at den praktiske Usikkerhed overfor Naturen
ikke kan afhjælpes. — Jeg nærer Tvivl om, hvor vidt Forfatteren
har Ret heri. Man har for meget vænnet sig til at betragte de
græske Skeptikere (hvis egne Skrifter vi ikke have) fra den rent
negative Side. Adskilligt tyder paa, at deres afvisende Holdning
overfor Dogmer og Spekulationer hang sammen med deres In-
teresse for Erfaringsmetoden. Der er en historisk Sammemhæng
mellem de skeptiske Filosofer og den empiriske Lægeskole. Galenos
bruger herom det Udtryk, at de empiriske Læger vare i Medicinen,
hvad Skeptikerne vare i Filosofien, og han fremstiller Pyrrhon,
den skeptiske Skoles Grundlægger, som Mønster paa den sande
Empiriker*). At Erfaringsvidenskaben i Oldtiden tidligt hæmmedes
i Væksten er sandt; men den gjorde sine Tilløb, og en Sammen-
ligning mellem de græske og de moderne Skeptikere vilde derfor
ikke mangle Berettigelse og Interesse. —
I første Række omtaler Dr. Starcke Michel de Montaigne
(1533—1584), Hovedrepræsentanten for den nyere Tids Skepticisme,
for saa vidt denne betegner »Individets Oprør mod Autoriteten".
Dette Udtryk synes mig noget for stærkt, naar Talen er om Montaigne.
Der er hos ham ikke Tale om Oprør. Sine mangfoldige Kundskaber,
sine sindrige Sammenstillinger og ofte virkeligt dybt gaaende Tanker
benytter han til paa en lemfældig Maade at skaffe Plads for Ud-
foldelsen af Individualiteterne efter deres forskellige Natur. Selve
*) Jeg kan her ikke gaa nærmere ind paa dette, men maa henvise til Ka-
pitlet: ,Die Erfahrungslehre der Skeptiker* i P. Natorp: „Forschungen zur
Geschichte des Erkenntnissproblemes im Alterthum.* (Berlin 1884).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
