Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et godt Menneske, fordi Naturen og Fornuften vil det saa, fordi
det fordres af den almindelige Tingenes Orden, hvoraf du kun
er en Del, — fordi du ikke kan handle mod dig selv, dit Væsen,
dit Formaal. Lad der saa komme ud deraf hvad der vil.*
(Charron: De la sagesse, Bordeaux. 1600. p. 342). — Der er hos
Charron, ligesom hos Montaigne, afgjort en positiv Baggrund bag
den skeptiske Form og Metode.
Det Samme gælder for to Tænkeres Vedkommende, hvis
skeptiske Metode især finder Anvendelse paa det teoretiske Omraade.
— Sanchez opstillede ganske vist den Sætning, at vi intet vide,
endog i Titelen paa sit filosofiske Hovedskrift (Qvod nihil scitur).
Men man maa ikke lægge for megen Vægt paa en paradox Udtryks-
maade. Hovedtanken hos Sanchez er Modsætningen mellem Idealet
af en Viden i Betydning af fuldkommen Indsigt i Tingenes Natur
(perfecta eognitio rei) og vor virkelige Viden. Han har ikke de store
Forhaabninger om hvad forbedrede Metoder ville kunne bringe,
som hans Samtidige Baco of Verulam; men Mistrøstning var ikke
den eneste Stemning hos ham. Han opfordrer energisk til at „gaa
til selve Tingene* og ikke hilde sig i skolastiske Slutningsrækker.
Og selve det Værk, i hvilket han udvikler sin Skepsis, er en
Indledning til hans lægevidenskabelige Arbejder. Han har desuden
selv fremstillet en Naturfilosofi, der minder om den tidligere af
Italieneren Telesio opstillede, og som ganske vist ikke har blivende
Betydning, men dog vidner om, at Erkendelsesmodet ikke var
stækket hos ham.
Endnu mere gælder dette om Joseph Glanvil. Han har
ligesom de foregaaende Forfattere et klart Blik for alt hvad der
hæmmer vor Erkendelses Udvikling, og giver en bred Fremstilling
deraf. Men han erklærer udtrykkeligt, at Skepticismen for ham er
en Metode, ikke et System. Han vil Dogmatismen, baade i dens
skolastiske og i dens materialistiske Form, til Livs og bruger den
skeptiske Metode til at undergrave den og til udvide og frigøre
Sindet; ti al Dogmatisme er for ham Aandssnæverhed. Mod Slut-
ningen af sin Fremstilling siger han (Scepsis scientifica. Kap. XXVI.):
.Jeg har kæmpet mod Dogmatismen under Skepticismens Mærke,
men jeg ønsker ikke, at man skal betragte Hensigten med hele
urin Undersøgelse fra dette Synspunkt*. Det er, siger han et
andet Sted (Kap. X), kun den dogmatiske Uvidenhed, der holder
den forsigtige Tilbageholdenhed fra enhver uprøvet Paastand for
Skepticisme. Hvad Glanvil især indskærper, er Nødvendigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
