- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
308

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— og tillige Vanskeligheden — af en Erfaringsbekræftelse af alle
vore Hypoteser. I sin Dedikation til „Royal Society" siger han,
at uden Erfaringskendsgerninger „ere vore Hypoteser vilde Drømme
og Romaner, og vor Videnskab blot Gisninger og Meninger. Ti
naar vi danne Systemer uden at raadspørge Fænomenerne, bygge
vi kun i Luften og beskrive en selvskabt og indbildt Verden, som

kun er lidet beslægtet med den virkelige_______Og det er muligt,

at alle de hidtil udtænkte Hypoteser byggedes paa en for snæver
Betragtning af Tingene". En saadan Advarsel trænger enhver Tid
til, ikke blot den Tid, der laa forud for Newton. — Og den
positive Side fremtræder endog meget bestemt hos Glanvil, idet
han slutter sig til den kartesianske Filosofi og Fysik, til hvilken
hele hans Skrift kan betragtes som en Indledning. Han har
egentligt kun givet en bred Udvikling af den skeptiske Metode, som
Descartes selv havde benyttet i sin „Discours sur la méthode*. —
Ved disse Eksempler har jeg villet vise, at man let kommer
til at lægge for meget i Ordet Skeptiker, og at adskillige af
de ældre Forfattere, der give sig selv dette Navn eller figurere
under det i Filosofiens Historie, dog staa i et positivt Forhold til
Erkendelsen og dens Opgaver. Jeg tror, at Dr. Starckes Opfattelse
her er noget ensidig, og at dette har faaet Indflydelse paa hans
Tankegang hele Bogen igennem. Ti ligesom han opfatter de
ældre Skeptikere, f. Eks. Mænd som de nys nævnte, rent fra den
negative Side, saaledes er i det hele hans Opfattelse af „Skepticismen"
den, at den er noget, der opstod under Brydningsforhold af forbi-
gaaende Natur, og at den nu kan og skal forsvinde fuldstændigt.
Hans Bog er en Jagt efter Skepticismen for at drive den ud af
enhver Krog, i hvilken den kan skjule sig. I Modsætning hertil ser
jeg hine „Skeptikeres" Betydning i, at de hævde den videnskabelige
Metode paa alle Omraader, hvilket ikke kunde ske, uden at der
blev lagt stærkt Vægt paa Afstanden fra Erkendelsens Ideal. Og
jeg kan ikke se, at al Skepticisme er af det onde, selv den Dag
i Dag, hvor vi dog have set saa meget, der vilde have staaet som
en vild Drøm for det 17. Aarhundredes Forfattere, blive fastslaaet
som sikker Erkendelse. Dog herom mere siden. —

Fortræffelig og, saa vidt jeg ved, ny er den Belysning, i
hvilken Pascal’s Skepticisme stilles. Dr. Starcke skelner mellem
Tænkere som de fleste ovenfor omtalte, hvis Skepticisme nærmest
beror paa manglende Tillid til, at Mennesket ved egen Hjælp kan
bygge sin Verdensanskuelse, og en Pascal, hos hvem det afgørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free