Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilken Grad man derimod nødes til at indordne sig under dem.
Resignationens Nødvendighed ligger i, at Strømmens endelige Leje
ikke blot bestemmes ved Udspringets Kraft, men ogsaa ved de
modstaaende, inddæmmende Kræfter. Dette gælder baade for vor
teoretiske og vor praktiske Stræben.
Den videnskabelige Metode bestaar ikke i passiv Ophoben
af Iagttagelser, af hvilke der senere uddrages Resultater. Den
første Betingelse for frugtbart videnskabeligt Arbejde er en ledende
Ide, en foreløbig Hypotese, der bliver Motiv til Opsøgen af nye
Erfaringer. Disse nye Erfaringer medføre ofte Nødvendigheden af,
at Ideen ændres eller endog ombyttes med andre Ideer, som man
fra først af maaske ikke havde tænkt sig Muligheden af at komme
til at anvende. Den teoretiske Resignation betinges ved Nødvendig-
heden af at skaffe Erfaringsbekræftelse paa vore Ideer og af dog
at begynde med Ideer. Her er et Grundforhold, som ikke kan
falde bort, men som maaske endog for Fremtiden vil fremtræde i
skarpere Form end hidtil.
Ogsaa i praktisk Henseende maa der begyndes med et Over-
skud, med Anticipationer, der paa mange Maader berigtiges.
Uden kraftige Forhaabninger og Længsler og uden store Forbilleder
kan intet stort udrettes. Men Virkeliggørelsen naas kun gennem
Brydning og Vekselvirkning med de virkelige Forhold. Meget maa
opgives, som fra først af ansaas for værdifuldt, og meget maa
optages og antages, som fra først af var Genstand for Uvilje.
I Teorien Modsætningen mellem Hypotese og Erfarings-
bekræftelse, i Praksis Modsætningen mellem Ideal og Virkeliggørelse:
disse Modsætninger ville stedse gøre sig gældende med mere eller
mindre Styrke, alt efter Opgavernes Natur. De ligge i selve Livets
stadige Vilkaar. Og de maa ikke mindst gøre sig gældende i
Filosofien, som jo kun er den klare Besindelse over Principerne
for vor teoretiske og praktiske Stræben. »Skeptiske Stænk* eller en
.skeptisk Brod* ville derfor ikke komme til at mangle. Forhaabentligt
da ikke: ti de ere de fremaddrivende Kræfter, uden hvilke Udvik-
lingen vilde gaa i Staa. —
Paa det erkendelsesteoretiske Omraade gælder det, at
de sidste Forudsætninger for at vor Erkenden maa være af hypo-
tetisk Natur. En saadan Forudsætning er f. Eks. Aarsagssætningen,
den Antagelse, at ethvert Fænomen har en Aarsag, Den ligger
til Grund for al induktiv Forsken, men kan ikke selv direkte be-
vises. Vi antage den, fordi den gør real Videnskab mulig, men
Tilikueren. 1891. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
