- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
317

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Professor H. Høffding: Tvivlens Historie i den nyere Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke her at henvise til Sympatien. „Det er jo netop de sympatiske
Tilskyndelser, man opfatter som det store Bedrag, Naturen øver
overfor Mennesket, og hvorigennem den faar det narret til at
tjæne sine Formaal, idet Mennesket under Indflydelse af disse Til-
skyndelser tror at leve for sin Lykke og saa dog kun lever for
Slægten med Opofrelse af sig selv." Der kræves da et Bevis, som
Hidnu ikke er ført, for, at „i det store og hele det moralske Liv,
som leves i Samfundet og Familien, er det, som muliggør det for
Individet at bringe sine Lidelser og Forsagelser ned til et Minimum
og for den billigste Pris at faa den størst mulige Sikkerhed for
personlig Vinding." Og — hvad der er Hovedsagen — denne
Bevisførelse maa foretages ud fra det enkelte, isolerede Individs
Standpunkt: „Samfundslivets Fordringer maa formuleres præcist
og udtømmende, og disse Fordringer maa kunne tilegnes af det
isolerede Individ som dets egen Lykkefordring". Begrundelsen
maa altsaa være egoistisk i den Forstand, at det skal vises, at
naar Individet vil følge sin velforstaaede Interrese (sin Egoisme i
videre Betydning af Ordet) staar det sig ikke ved at være Egoist
i Ordets snævrere Betydning, det vil sige ved at tilfredsstille sig
selv paa andres Bekostning. —

Ingen er fjærnere end Dr. Starcke fra at lege med Ord eller
jage efter „aandrige" Vendinger. Men jeg undrer mig over, at
han i sin Tankeudvikling bruger det tvetydige Ord Egoisme saa-
ledes som han gør, uagtet han udtrykkeligt gør opmærksom paa
dets dobbelte Betydning. At dette skulde gøre fuld Klarhed mulig,
formaar jeg ikke at indsé. Men om Ord ville vi i hvert Tilfælde
ikke stride. — Dog er der, afsét fra Sprogbrugen, adskilligt, som
gør, at jeg ikke kan tilegne mig Forfatterens Tankegang i et og alt.
For det første maa jeg bemærke, at det havde været ønskeligt,
om han havde givet sin Kritik af Evolutionsmoralen og Velfærds-
moralen en bestemt Adresse og belagt den med bestemte Citater.
1 en Bog af særligt historisk Karakter vilde det være naturligt.
I det foregaaende har Forf. omhyggeligt nævnt endog adskillige
meget ubetydelige literære Fænomener, som syntes ham at falde
ind under Begrebet Skepticisme; men her faa vi ikke et Navn,
ikke en Henvisning. Derfor bliver der noget vagt ved den hele
Udvikling. Den faar Karakteren af et Skøn, og skal jeg mod
dette Skøn stille mit eget, da maa jeg sige, at hans Anke ikke
forekommer mig at være historisk berettiget. Man kan ikke sige,
at Problemet om Forholdet mellem Individ og Samfund er blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free