- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den fri Udstilling 1891,

Medens dette Aars Foraarsudstilling som Helhed virker trist
og mat. glimrer den fri Udstilling ude paa Vesterbro som en af de
mest forfriskende og oplivende Smaaudstillinger, vi i København
har set. Der er enkelte Billeder, som er forfejlede, flere, som er
ligegyldige og et Par, som er absolut daarlige, men som Helhed er
Udstillingen fortrinlig. Der lysner saa rigt af Talent, Dygtighed,
Friskhed. Ungdom og Mod frem derfra, at enhver, der ikke er for-
stokket i Had til hele denne Række af ualmindelige og priselige Dyder,
med Tak og Glæde forlader det Sted, hvor han har fundet dem
saa smukt og fyldigt repræsenterede.

Naar Resultatet er fornøjeligt, kan det synes ubetimeligt at
filosofere over Skrøbeligheder i den Maade. paa hviken det er naaet.
Det ligger dog i Sagens Natur, at enhver overfor en Udstilling af
denne Art ikke alene spørger om hvad den er værd, men ogsaa
om hvad den egentlig betyder. Spørgsmaalet er for naturligt og
fornuftigt til at det kan afvises som indiskret. Og Svaret synes at
ligge ganske nær. Med det sidste Aars kunstpolitiske Felttog og
Hovedslag i frisk Erindring, er en Protest mod de Autoriteter, der
besørger Akademiraadets Tilvækst og Udstillingens Beklipning, for-
klarlig og maaske forsvarlig. Tapre og truende lyder de Ord,
som Udstillerne paa Vesterbro har givet deres Fane. men Fanen
er ingen Oprørsfane, intet Splittelsens og Forargelsens Tegn. Tre
udmærkede Malere, Krøyer, Julius Paulsen og Zartmann. har delt
deres Arbejder mellem den fri Udstilling og den officielle Foraars-
udstilling. Paa den mørke Uvejrssky smiler disse Navne som en
Forsoningens Regnbue, der bygger den Bro mellem Skydebanen og
Gharlottenborg. paa hvilken Kunstnerens Genier ved Foraarstide kan
svæve frem og tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free