Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en sorgfuld Sjæl paa det brændende Lys. Det blinker og flammer
derimod stærkere, jo mere Zahrtmann kommer hen mod det Hvide.
Han synes altid med stor Skønsomhed at have valgt de hvide
Farver, hvor en rolig, bred og enkelt harmonisk Virkning var paa
rette Plads, men denne Virkning lider kun Mén og Afbræk ved alle
de brogede Farver, han indbroderer i de lyse Toner; hverken de
hvide Farvers Skønhedsværdi eller Stemningsværdi kommer til deres
Ret. En Symfoni i hvidt er uforligelig med Janitscharmusik. I
dette Billede virker endda de grønne Farver og grimt skidne Toner,
der er plettede hen over Baggrundsvæggen — en Væg af tyndt
Papir, hvis det i det hele taget er nogen Væg af et fast Stof —
ganske særlig uheldigt.
En rimeligere Anvendelse for Farveglimmer har Zahrtmann
fundet i sit Billede af S. Lidani Fest i Civila d’Antino. En blaa
Himmel, røde Huse med grønne Skodder, Sydens Sol over en broget
Klat Menneskevrimmel, der er Tilskuere eller Deltagere i en Pro-
cession, som fører et Helgenbillede eller hvad det er, der gemmer
sig i dette barokke Hylster, bemalt med de grelleste Kulører, op
mod en Plads, hvor allerede en god Slump Helgene er anbragte i
Rundkreds. Det er i enhver Henseende brillant, ægte og ejen-
dommeligt Zahrtmannsk, ubetinget det bedste af hans sjældne
Billeder paa den fri Udstilling, endog en fremragende Repræsentant
for den ene Side af Zahrtmanns Kunstnerkarakter, Koloristen, hvis
Kærlighed til de mest pralende og prangende Farvevirkninger er
tilstrækkelig kendt. Muligt er den anden Side af Zahrtmanns
Kunstnerkarakter, Sjælelivsskildreren i Leonora-Christina-Billedeme
og i saa mange uforglemmelige Værker fra tidligere Aar, alligevel
den bedste. En fattig Italienerinde med sine Børn paa en fra andre
Billeder af Zahrtmann velkendt Trappe har Besynderligheder og
Mangler, men er en nydelig Komposition og et vindende elskvær-
digt Billede. En italiensk Moder med sil Barn erindrer om Zahrt-
manns ældste italienske Arbejde, Moderen er sikkert at foretrække
for Barnet. Endelig viser et Studie af en Italiensk Pergola, at
Zahrtmann udmærket godt kan opnaa al den Farvepragt, der er
hans Attraa, ved simplere Midler, end han i sine andre Billeder
har brugt. —
Udstillingens største og anseeligste Værk er Viggo Peder-
sens Billede Isak sér Bebekka komme. Den Dygtighed og det
Mod, som dette mægtige Lærred viser, er i lige høj Grad Ære værd.
Hvad Maleren har følt for Motivet, har han genfortalt smukt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
