- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
331

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Troldsvin. Billedet er løst, endog noget raat i Behandlingen og
aldeles ikke behageligt i Farvevirkning. Frk. Skovgaards nette
og lette dekorative Landskabs- og Blomsterstudier er lykkedes hende
bedre end Dobbeltportrætet, der trods alle sine ubehagelige tynde
Brunheder jo alligevel har store Fortrin fremfor det Dobbeltportræt,
Engelsted har udstillet.

Hans Billeder paa den fri Udstilling har været en smærtelig
Skuffelse for alle gamle Venner af hans Kunst. Hans Billede af
Sand Peder er absolut forfejlet. Ideen er ikke glimrende, Kompo-
sitionen yderst tarvelig og Billedets maleriske Gennemførelse løfter
sig ikke over den, man sædvanligt venter at træffe i Billeder med
Ideer. Den gaar derimod ganske betydeligt under, hvad vi af
Engelsted har Ret til at vente, selv om det rent maleriske aldrig
har været hans stærkeste Side. Man genkender ikke her den Ma-
ler, som for kun faa Aar siden forstod at give sit fortræffelige Bil-
lede af Isaks Ofring en smagfuld, nobel, harmonisk malerisk Virk-
ning. Man maa dog lade Billedet, at Supplikanternes Hoveder
Tiser adskillig psykologisk Ævne, det har bevaret sine tidligste For-
gængeres Slægtskab med Helsteds Kunst, men er desværre kommen
betydeligt nærmere til ufomøjelige Dele af den tyske. De ufor-
nøjeligste Dele af den danske bringes stærkt i Erindring af Sjoveren
til venstre.

Heller ikke Frk. Krebs, der for kort Tid siden gjorde en
saa udmærket Figur paa Kunstforeningens Udstilling af kvindelige
Kunstnere, staar godt paa den fri Udstilling, fraregnet det meget
smukke og solide Portræt af en ældre Dame. Portrætet af Frk. Fr.
er ganske særlig uheldigt.

Ophængningen har ladet Hammershøj og Engelsted blive
Naboer og givet dem en Væg til Deling. De klæder ikke hinanden. *
Aabenbart har Hammershøjs nye Portrætbillede og hans Interiør
fra en Bagerbutik heller ikke godt af at hænge Side om Side, og
der burde sikkert være kælet mere for disse to Billeder, der hører
til de betydeligste og mest fængslende, som Udstillingen rummer.
Det turde endog være tvivlsomt, om den fri Udstilling ejer noget
finere og sjælfuldere Kunstværk end Hammershøjs Portræt, der i
hans tidlige Produktion kun overtræffes af hans Debutarbejde. Ved
Udtrykkets vidunderlige Charme og de ganske neutrale, graattonede
Farvers overordentlige douce Harmoni er det fyldigt betegnende
for den mærkelige, sære og ægte Kunstnerejendommelighed, der
har malt det. Den synes i paafaldende høj Grad af sart Natur og

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free