- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
334

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Karl Madsen: Den fri Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som en af disse frem triner Konning Oluf, MargretesSøn,
med gylden Krone, Scepter i højre Haand og venstre støttet paa
det danske Skjold. De blide Øjne i det barnligt ungdommelige
Ansigt, har et stille sørgmodigt Udtryk, som smukt forklares af
Rimkrønikens skønne og vemodige Strofer. Saaledes som Kunst-
nerinden her har tryllet ham frem, vil han vedblive at leve. Fan-
tasien har ikke ejet noget Billede af ham, den har næppe beskæf-
tiget sig synderligt med ham; den vil med Tak tage imod dette og
stedse trofast bevare det.

Den vil derimod have nogen Vanskelighed ved at godkende
Billedet af Dronning Dagmar, og fremtidigt tænke sig hende, som
en vindende, elskværdig, hvidklædt, kort og buttet lille borgerlig
Frøken, der kælent bøjer Hovedet med et sødt Smil, som synes
stamme fra en glad Erindring om det første Bal. Hermed være
det paa ingen Maade nægtet eller kun bestridt, at Billedet er ny-
deligt; fra dets lyse Farver straaler en Stemning af indtagende
Ungdom, Jomfruelighed og Uskyld, og det er i sig selv overordentlig
fortjænstfuldt at have givet Dagmar en saa skarp og smuk menne-
skelig Karakter. Men Fantasien beholder sin Ret til at søge et
rankere og stoltere Billede af den ædle Dronning; de tre smaa Kro-
kus synes for sart et Scepter til at det magter at lette Aaget fra
Bondens krumbøjede Nakke.

Naar Billeder som disse to straks har naaet at faa udelt
Anerkendelse fra Højre og Venstre og efter alle Solemærker hur-
tigt vil vinde almindelig Popularitet, er det vistnok et ubedrageligt
Tegn paa, at Kunstneren har truffet sit Maal i Centrum. Enkelte
radikale Skumlere har rigtignok den Teori, at det ogsaa er Tegn
paa, at der er noget muggent ved dem. Jeg hører ikke til disse.
Der er al Grund til med udelt Glæde at hilse de beundringsværdige
Ævner, som her viser sig i et saa smukt forklaret Lys. De ny
Billeder danner paa en Maade en stærk Modsætning til Fru Slott-
Møllers store Billede af Dronning Margrete og de jyske Herremænd
paa forrige Aars Udstilling, et djærvt og interessant Forsøg paa at
give en tilforladelig Karaktertegning af en svunden Tids Mennesker.
Historikerne har vægret sig ved at. anerkende dens absolute Kor-
rekthed, men man glemmer ikke dens Korrektiv til de Ingemann-
ske Romaner. Mindst af alt røbede dette Billede, at det stammede
fra en Kvindes Haand og Aand. Ved de nye Billeder har hun
værget sig mod, at en Plan om at udrydde det poetiske Skær fra
Forestillingerne om Valdemarernes Tid kan lægges hende til Hen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free