Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at fastholde som Grundlag de privatretlige Hovedprinciper, som
hidtil uatbrudt have regeret, og som det aabenbart ogsaa for
Tiden er Lovgivningsmagtens bestemte Hensigt at fastholde.
Disse Hovedprinciper ere: 1. Privatejendomsprincipet, 2.
Principet om den frie Adgang for hver enkelt til at forpligte sig
overfor en hvilken som helst anden, saaledes som han bedst vil og
kan det, gennem Kontrakter, hvis Opfyldelse Staten derefter frem-
tvinger (o: Kontraktfrihedsprincipet) og 3. Arveretsprincipet. —
Disse Instituters Væsen og Oprindelse karakteriserer Forf. kort og
sandfærdigt om end noget ensidigt gennem en Udvikling, der kor-
telig kan gengives saaledes:
I Modsætning til Socialismen, der i det væsentlige lader den
private Ejendomsret vige for Statens Ejendomsret, der endvidere
kun kender obligatoriske Forpligtelser overfor Staten og endelig
kun i meget begrænset Omfang anerkender Arveret, og hvis In-
stitutioner saaledes som moralsk Forudsætning kræver en høj Grad af
Alménsind, af social Sympati, er øjensynlig Egoismen den vigtigste
drivende Kraft for nysnævnte privatretlige Instituter. Ønsket om
at erhverve og bevare den størst mulige Privatejendom, gennem
Kontrakter at kunne tage andres Arbejdskraft i sin Tjæneste paa
fordelagtigste Maade, saa vel som at kunne bevare Formuen for Fa-
milien i saa stort Omfang som muligt, er den Grundtone, der
klinger gennem dem. For saa vidt det nu kunde paastaas, at disse
Principer, lige saa vist som de gælde for alle Samfundslag, saaledes
ogsaa havde samme Værd for alle, kunde man endda tale om,
at de i sig rummede en vis evig Retfærdighed, men at det ikke
er saaledes, at tvært imod disse Principer først og fremmest ere
til Fordel for enkelte foretrukne Folkeklasser og ikke for den store
Mængde, følger allerede af deres historiske Oprindelse. Grund-
laget for Nutidens saa fint og mangfoldigt udviklede Privatret
findes nemlig allerede i den i forhistorisk Tid udviklede Sædvane-
ret, en Sædvaneret, om hvilken det med temmelig stor Sikkerhed
kan paastaas, at den er blevet til paa følgende Maade: „I den
Interessekamp, hvormed enhver uordnet Samling af flere Personer
altid begynder, er de enkelte legemlig eller aandelig Stærkeste
selvfølgelig altid gaaet af med Sejeren overfor de Svages store Masse.
Men jo oftere nu de Stærke i de enkelte Interessekonflikter sætte
deres egen Fordel igennem paa de Svages Bekostning, desto mere
maa ogsaa den Overbevisning fæstne sig hos disse Mægtige, at
de ogsaa fremtidig ville være i Stand til at hævde deres egne
at*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
