Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen borgerlig JLovbog. Kompendie-Forfatterens og Lovgiverens
Opgave er væsentlig forskellig. Af den første venter man kun,
at han skal gengive det overleverede Retsstof og dets historiske
Grundlag med størst mulige Troskab og Fuldstændighed, uden at
underkaste det nogen omfattende Kritik. Ganske anderledes er
den Opgave, Lovgiveren bør stille sig. Vel skal han, i Samklang
med sin Opgaves konservative Karakter, gaa ud fra den bestaaende
Retstilstand, men han skal ved hver vigtig Retsregel, og ved hvert
vigtigt Retsinstitut prøve, om disse endnu svare til de i Samfundet
herskende Magtforhold. Fremgaar det saa af denne Prøvelse, at
dette ikke mere er Tilfældet, saa foretager han de nødvendige For-
andringer, uden at spørge, om han dermed støder an for oven
eller for neden. Ja, han kan ved en endnu i sin Vorden værende
Ændring af de sociale Magtforhold endog foregribe Fremtiden, og
han vil udfolde denne forudanende Virksomhed, der er Lovgiv-
givningens højeste, men ogsaa vanskeligste Problem, med saa
megen større Energi, jo hurtigere en Tidsalders Samfunds-Udvik-
ling skrider frem. Med et Ord: den sande Lovgivers Øje er ikke
rettet paa Fortiden, men uafbrudt rettet mod Fremtiden".
Forfatteren gaar derefter over til at tale om den Form,
hvori Udkastet er holdt, og allerede herved føres vi i Virkeligheden
fra den almindelige Karakteriseren ind i den konkrete Realitets-
kritik og tillige i en Kritik, der rammer langt mere end selve det
tyske Udkast.
Om Formen siger Menger: „Ingen Gren af Lovgivningen
kræver i saa høj Grad en folkelig, alménfattelig Udtryksmaade som
den borgerlige Ret; ti medens Forfatnings-, Forvaltnings-, Proces-
og Straffelove kun blive anvendte af bestemte Klasser eller i enkelte
Tilfælde, bliver derimod denne anvendt daglig og af alle Stats-
borgere. Nu besidde vi imidlertid en juridisk Literatur af uhyre
Udstrækning, i hvilken Retsbegrebernes Differentiering og over-
hovedet Retsstoffets Analyseren er drevet saa vidt, at man træffende
har sammenlignet den tyske Retsvidenskab med en Kniv, der er
slebet saa tynd og skarp, at den ikke mere kan skære. Udkastets
Forfattere, der tilmed ikke kunne roses for noget særligt Formta-
lent, staa nu ganske under Indflydelse af denne juridiske Skola-
stik og have derfor leveret et Arbejde, hvis abstrakte og upopu-
lære Udtryksmaade næppe kan overtræffes. Føjer man endnu her-
til, at der i næsten hvert Afsnit forekommer talrige Henvisninger
til de i andre Afdelinger opstillede Retsregler, saa at man hyppig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
