Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa plukke Reglerne for et bestemt Hoved-Institut sammen fra
den hele Lovbog, kan det med god Grund paastaas, at, hvis Ud-
kastet bliver Lov, ville de store, brede Lag, forsaavidt Retsan-
vendelsen angaar, ganske være voldgivne Fagjuristerae.*
At et saadant Lovsprog, uheldigt i al Almindelighed, i ganske
særlig Grad er en Ulempe for Befolkningens lavere Lag, er klart.
Ti, medens de besiddende Klasser dels ved Hjælp af deres Dan-
nelse selv kan hjælpe sig ud over mange Vanskeligheder, dels gennem
deres Omgangskreds og Pengemidler have forholdsvis let Adgang
til juridisk Hjælp, ere hine i ganske anden Grad udelukkede fra
Kundskab til og Forstaaelse af Retten, en sørgelig Udelukkelse,
der navnlig faar sin Betydning derved, at man endnu den Dag
i Dag paa Civilrettens ligesom paa Strafferettens Omraade i alt
væsentligt opretholder den store, allerede af de romerske Jurister
udviklede Fiktion, at hver Mand kender Loven og ellers maa tage
Skade for Hjemgæld, en Fiktion, der fremtræder i al sin Grelhed,
naar man gør sig klart, hvorledes „Loven" i enhver moderne
Kulturstat i Virkeligheden betyder det samme som „et saadant
Bibliotek af Bind, at end ikke den habileste Jurist er i Stand til
at have om end blot overfladisk Kendskab til det hele Retssystem.*
Hvor megen Tab og Skade følger nu ikke deraf, at Folk tro sig
i Besiddelse af Rettigheder, som senere vise sig ganske indbildte,
eller i endnu højere Grad — og dette rammer netop særlig Smaa-
foik — deraf, at de ikke kunne hævde de Rettigheder, som de i
Virkeligheden have, allerede af den Grund, at de ikke kende dem.
Under disse Forhold er det selvfølgelig Statens Pligt at befordre
Kendskaben til Loven, men hertil hører først og fremmest, at den
sætter sig til Opgave at lade alle de Love, der direkte angaa Stats-
borgernes store Mængde, frem træde i en saa let fattelig Form som
muligt.
Forfatteren omtaler derefter forskellige Punkter af Udkastets
almindelige Del. Særlig vilde han anse det for 1 »eldigt, om man i
moderne Civillovbøger, ligesom det sker i moderne Straffelovbøger,
vilde undergive Anvendelse af Analogi en stærk Begrænsning
og i Stedet tillade Dommeren i ulovbestemte Tilfælde at dømme
efter et almindeligt Hensigtsmæssighedsskøn. Selv om ogsaa den
nuværende Generation af Jurister alligevel vilde blive staaende i
de overleverede (romerretlige) Begreber, vilde der dog derved være
aabnet en Adgang for Fremtidens Jurister til paa mange Punkter
at kunne udforme Retten i nær Tilslutning til Samfundets vekslende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
