Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anerkendt selv i de Lande, hvis Lovgivning ikke indeholder en
lignende udtrykkelig Bestemmelse som den angivne. *
„Hvis det nu ved Spørgsmaalet om Børnenes Ernæring i
deres første Levetid blot havde drejet sig om de Kvinder, der
tilhøre de besiddelsesløse Klasser, saa vilde den Regel, at enhver
Moder skal være forpligtet til selv at amme sit Barn, sikkert
forlængst være anerkendt af Jurister og Retsfilosofer som den
naturligste og nødvendigste af alle Lovregler. Ti dette er Naturens
eget Bud, hvilket i Retsordning burde lydes saa meget mere,
som det ved andre Handlinger inden for den rene Familieret
netop gælder, at de skulle udføres personlig, — ja selv i mange
ikke-familieretlige Skyldforhold gælder Pligten til personlig Handling.
Ikke desto mindre skal nu ved en saa intim, rent familieretlig Akt
som Barnets Ernæring i dets første Levetid, hvilken jo i Virke-
ligheden ikke er andet end en Fortsættelse og Afslutning af den
ved Samlejet og Svangerskabet fremkaldte Tilstand, en Repræsen-
tation ved andre kunne finde Sted, blot fordi en saadan Und-
tagelse fordres af uvæsenlige Bekvemmelighedshensyn hos de højere
Stænder. Uvæsenlige, ti sikkert er den Interesse, som de vel-
havende Klasser og særlig disses Fruer faa tilfredsstillede ved
denne Ordning ikke synderlig betydningsfulde, naar de sammen-
lignes med den Skade, som derved tilføjes de fattige Klasser.
Naar nemlig i øvrigt sunde Kvinder indenfor de velhavende
Klasser i dette Forhold lade sig repræsentere af Ammer, saa gøre
de det næppe af anden Grund end af Magelighed eller fordi de
ikke ville undvære deres selskabelige Fornøjelser for længere Tid.
Ammens Barn derimod, som gaar glip af den moderlige Ernæring
og den hele moderlige Pleje iøvrigt, bliver derved ofte prisgivet
til Sygdom eller endog Død. Vel ville nu gifte Koner indenfor
Fattigfolks Kreds kun sjældent være tilbøjelige til en saadan
Prisgiven af deres egne Børn til bedste for fremmedes. Kvinder,
som have født udenfor Ægteskab derimod, og som ifølge en aldeles
ensidig Lovgivning umiddelbart efter Fødslen styrtes i den yderste
Nød, maa finde sig i ethvert Vilkaar, for blot at skaffe sig selv og
Barnet det nødtørftigste.*
„Den Skade, som ved denne Tingenes Tilstand tilføjes de
fattige Klasser, kan næppe anslaas højt nok. Derved bliver jo
nemlig i en Tid, hvor Modtageligheden er størst, en Ødelæggelsens
Kim lagt i hundrede Tusender af Børn, der senere for Største-
delen indtræde i de arbejdende Klasser. Derfor burde ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
