Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lingen af en vis Forsonlighed og gensidig Agtelse. Mengers
Forslag derimod skyder sikkert over Maalet ‘).
Langt større Værd har derimod Forf.s Bemærkninger om
Tyendeforholdet: „Ingen Fremtoning indenfor vort borgerlige
Samfund," siger Menger, „nærmer sig saa stærkt Slaveri og Liv-
egenskab som Tyendeforholdet. I dette bliver nemlig efter ned-
arvet Anskuelse den Tjænendes hele Arbejdskraft stillet til Hus-
bondens Disposition. Det er regelmæssig et Tegn paa humant
Sindelag, naar det saakaldte „Herskab" indrømmer Tyendet en
nogenlunde rigelig Tid til Spadseren eller et ganske kort Tidsrum
til Besørgelsen af dets egne Anliggender. Med hvilken Forfærdelse
se ikke Nutidens Socialpolitikere tilbage paa tidligere Aarhun-
dreders ubegrænsede Hoveri og anden Tvangstjæneste uden at
bemærke, at de selv staa i et ganske lignende Retsforhold til
deres egne Tjænestefolk. Ti, naar man ser Tjænestekontraktens
Væsen deri, at Arbejderen stiller Herren sin Arbejdskraft til Dis-
position for et bestemt Tidsrum eller et bestemt Øjemed, saa
have vore Tjænestefolk i Virkeligheden en Normal-Arbejdsdag
paa 24 Timer. At et saa unaturligt Forhold ikke blot for Tyendet,
men ogsaa for Husbonden som oftest falder meget utilfreds-
stillende ud, kan ikke forbavse nogen. Ethvert Menneske kan
med Rette forlange, at han til sit personlige Brug har et bestemt
Tidsrum til Disposition, uden at være henvist til en andens
Naade. Enhver, der ikke besidder denne Ret, er faktisk ufri,
selv om der ogsaa tilkommer ham den Beføjelse til enhver Tid
ved Opsigelse at opløse et saadanl Forhold."
Til denne absolute Ufrihedstilstand kommer saa det Faktum,
at de velhavende Klasser efter nedarvet Anskuelse — til Dels
uden at de selv ere sig det bevidst — i Tyendet ser et blot og
bart Middel for andres Velvære, af hvem der tilmed med Rette
skal kunne fordres Forekommenhed, Høflighed og Tilfredshed til
alle Døgnets Tider. Føjer man saa endelig hertil de usle Be-
boelsesrum, som selv det ellers vel installerede „Herskab" uden
Spor af Samvittighedsnag byder Tyendet, saa har man i faa
Træk et Billede af det Barbari, den Følelsens Raahed, den Lige- l
l) En anden Sag er, at ogsaa Arbejdsforholdene formentlig vilde paavirkes
heldigt, om man i al Almindelighed udvidede det civilretlige Ansvars-
begreb, en Mengersk Tanke, som nærmere skal omtales nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
