Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til hende under Gudstjænesten, og en Gang ved Bortgangen fra
Kirken, da det regnede, tog han Mod til sig og tilbød hende sin
Paraply. Han fulgte hende hjem og besøgte hende i den første
Tid et Par Gange om Ugen, siden oftere. „Hendes Forældre
havde*, fortæller han, „mod hendes Vilje anbragt hende ved Te-
atret, og jeg var paa Præsteskolen mod min Vilje. Den Tvang,
som man af Erhvervsgrunde havde øvet mod hende og af Familie-
ærgerrighed mod mig, fremkaldte en ubegrænset Fortrolighed
imellem os. Al mit Livs Sorg og Bitterhed, alle hendes Bekym-
ringen det gav vore Samtaler deres Indhold. Man har siden sagt
mig, at hun kun havde ringe Intelligens: skøndt jeg i 2 Aar har
været sammen med hende næsten daglig, har jeg aldrig lagt
Mærke dertil*.
Man skimter gennem disse Ord en fin og sart Følelse, der
ellers saare sjældent vover sig frem i Memoirerne. Intet Under
heller, at en Opdragelse som hans maatte holde Følelseslivet nede
og give Forstandssiden en uforholdsmæssig Overvægt. Han frem-
hæver det selv som Lyssiden ved en saadan Opdragelse, at man
kommer til at tænke dybere, mere selvstændigt og kritisk end
under lykkeligere Forhold, hvor der er saa mange Hænder til at
lede og saa meget udefra, som tager Sindet fangen. Men netop
hans eget Liv viser ogsaa paa mange Maader, hvad Fare en saa-
dan ensidig forstandsmæssig Udvikling kan rumme. —
Efter at den ham saa pinlige Præstevielse var overstaaet, gik
han til Sorbonnen og senere ud i forskellige gejstlige Stillinger, pas-
sende for en ung Mand af hans Fødsel. Præstekjolen synes ikke at
have generet ham synderligt. Han levede et muntert og ganske
verdsligt Selskabsliv med Tidens bedste Hoveder og smukkeste
Kvinder. Blandt de Damer, hvis Konversation tiltrak ham, nævner
han ogsaa sin Moder. Forældrene førte ikke synderlig Hus, og
at han skulde have betragtet deres Hjem som sit, faldt ham øjen-
synligt ikke ind, men han besøgte ofte sin Moder, for at nyde
godt af den yndefulde, fint nuancerede Konversation, som var
hendes Specialitet, og i hvilken hun overtraf saa godt som alle
andre. I religiøs Henseende var han sikkert saa indifferent som
nogen anden ung Mand af Tidens gode Selskab, men for kirkelig
Politik havde han nogen Interesse, og han fortæller vidtløftigt
om sin Deltagelse i forskellige gejstlige Repræsentationers Forhand-
linger. Nok saa meget beskæftigedes han dog af saadanne Spørgs-
maal, der kun tangerede det kirkelige eller laa helt udenfor det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
