Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelstraktaten af 1786 mellem Frankrig og England vakte saa-
ledes stor Interesse hos ham og hans Omgangskreds, og han næ-
rede levende Sympati for de frihandelsvenlige Anskuelser, der laa
til Grund for Traktaten. Økonomiske Spørgsmaal synes i det
hele paa denne Tid at have sysselsat ham stærkest.
Talleyrands Ungdom faldt i de Aar, hvor den store Revo-
lution forberedtes, og han var for fin en Iagttager til ikke at blive
var, at det gamle Samfund var i Fare. Fuldblods Arristokrat som
han var, baade af Fødsel og Tænkemaade, kunde han ikke med
Glæde se paa Tidens nivellerende Tendenser. Der var, siger han,
efterhånden som „den plebejiske Klasse* havde erhvervet sig Rig-
domme, der kunde kappes med Adelens, ingen anden solid Skranke
mellem de højere og lavere Samfundslag end Fødselen, eller, som
han et andet Sted udtrykker det, der var i Virkeligheden kun to
Klasser i Frankrig: Adelige og Plebejere. Men nu var Ulykken
den, at Adelens stigende Sværmeri for Kunst, Literatur og Viden-
skab rask udslettede Grænselinjerne mellem Klasserne. Literateme
fandt deres Regning ved at forkynde Lighedsideerne, og Adelen
omgikkes tilsidst med dem og andre „oplyste og rige Plebejere*
som med Ligemænd. Men var først den rette Følelse af Ulighed
forsvunden, blev det umuligt længere at forsvare Privilegierne.
Den amerikanske Krig bidrog stærkt til at importere Friheds- og
Lighedsideerne, og i samme Retning virkede Neckers Liberalisme,
der i det hele er Genstand for Talleyrands dybeste Misbilligelse.
Han ser i den borgerlige Finansminister en ægte Middelmaadig-
hedens Repræsentant, uden Talent og Personlighed og derfor hen-
vist til at søge „at behage Folket*. Calonne var efter hans Me-
ning en anderledes aandfuld og betydelig Politiker. Navnlig ansaa
han Neckers Handlemaade i 1788—89 for i den yderste Grad ufor-
svarlig, og det er paa ham han lægger Hovedskylden for
Revolutionen.
Afsnittet om den store Revolution er et af de mindst vær-
difulde i Memoirerne. Talleyrand har, som allerede fremhævet,
her villet give saa lidt positivt som muligt og erstatter Fortæl-
lingen med vidtløftige Reflektioner. Og disse Reflektioner er endda
stundom ret overfladiske. Man mærker her, i hvor høj Grad han
har set Samfundet de haut en bas, og hvor lidt han, trods al sin
Verdenserfaring og Intelligens, har vidst om, hvad der bevægede
sig udenfor det toneangivende Selskabs Kreds. Lidet maa han
have anet, hvor langt Friheds- og Lighedsideerne allerede var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
