Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kalder mig i et Brev til mig sin Fætter. De maa se at faa Hr. de
San Carlos (spansk Minister, der var fulgt med Kong Ferdinand
til Frankrig) til at forstaa, at dette er latterligt, og at han simpelt
hen maa kalde mig: Sire.* „Ajaccio ogSt. Helena gør alle Betragt-
ninger overflødige", føjer Talleyrand til, men man fristes til at
undskylde Napoleon, naar man ser, hvor usle hans Ofre var:
Ferdinand VII drev det endog saa vidt i Servilisme, at han af
egen Drift lykønskede Napoleon til de Sejre, han i den følgende
Tid vandt over de spanske Korpser, der kæmpede for den gamle
Kongeslægts Sag.
Fyrstemødet i Erfurt 1808 er Memoirernes fyldigste og
interessanteste Parti. Den der læser det kan ikke andet end be-
klage, at Talleyrand, hvis Pen magtede saa fin og levende en
Skildring, saa ofte har ladet det blive ved de fattige Omrids alene.
Historikerne har længe henvist til Talleyrands Memoirer som den
Kilde, der, naar den en Gang blev tilgængelig, ene kunde kaste
det rette Lys over Fyrstemødets Forhandlinger, og Forventningerne
er her ikke bleven skuffede.
Napoleon følte sig efter Udbruddet af Opstanden i Spanien
urolig for, at Østerrig mulig skulde kunne benytte sig af de Van-
skeligheder, den skabte ham, til at rejse sig imod ham, og han
ønskede derfor nu at gøre Alvor af det ny Møde med Kejser
Alexander, son» allerede i Tilsit var blevet aftalt. Meningen
var, at Rusland skulde lokkes til en Fornyelse af Alliancen med
Frankrig paa Basis af Østerrigs Sønderlemmelse. Prisen der-
for skulde være Løfter om russiske Udvidelser i Orienten. Trods
det kølige Forhold til Talleyrand, mente Napoleon dog ikke ved
denne Lejlighed at kunne undvære Bistand af Frankrigs første
diplomatiske Talent, og i Begyndelsen af September betroede han
ham sine Planer og anmodede ham om at gøre et Udkast til en
fransk-russisk Traktat. Napoleons Despekt for Alexander og hans
ubegrænsede Tro paa, hvor langt denne lod sig drive ved Smiger
og filantropiske Fraser, fremgaar paa yderst karakteristisk Maade
af de Afskedsord, han gav Talleyrand med paa Rejsen til Erfurt:
.De maa belave Dem paa at rejse nu, for det er bedst, De er i
Erfurt en Dag eller to før jeg. Under Opholdet der maa De mage
det saadan, at De ofte kommer sammen med Kejser Alexander.
De kender ham jo, og De maa tale det Sprog til ham, som passer
for ham. De maa sige til ham, at den Nytte, som vor Alliance
kan være til for Menneskene, er det bedste Vidnesbyrd om For-
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
