Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Der er i ti Uger bleret spillet ialt 1 nyt dansk Stykke. Naturligris
kom det frem paa det kgl. Teater; og naturligvis undrede nogle sig over, at
det var fremkommet der. Saaledes er jo nemlig den Stad Københavns Skik
og Brug. at ligesaa snart det kgl. Teater har opført en Nyhed, saa styrter —
fra Højre eller Venstre — saa og saa mange Mennesker hjem til deres
Forundringsstol og sidder og gnaver vredt. Hvem har ikke til Tider vseret
blandt diase Vranten-Mikler? Indtil man maaske en Dag kom i Tanker om et
Par Forhold. Der er jo nemlig for det første det, at vore Privatteatre nu
snart i en Menneskealder omsorgsfuldt har negligeret et originalt Repertoire.
Skulde disse privilegerede Scener endelig have sig et rigtigt Skuespil af dansk
Ekstraktion, saa søgte de det fortrinsvis i deres eget eller i National-Scenens
gamle Arkiv; for Resten hersede de Aaret rundt med Oversættelser, med Lo-
kaliseringer. med Roman-Tilskæringer, med Revue- og Udstyrs-Gjøgl. De op-
drog følgelig ingen Forfattere; de blev ikke (som Privatteatre i Paris overfor
Théåtre fran«;ais) den Forskole, hvori Skribenter med Lyst til at arbejde for
Scenen øvedes i deres Metier. Dét er det ene. Og det andet er Honorar-
Vilkaarene. Sæt ogsaa, en Forfatter fik eller kunde faa et Stykke opført paa
Privatteatrene: ja, dø af Lønnen kunde han jo nok og (hvis Stykket gjorde
Lykke) maaske ogsaa blive passende begravet; men leve af den de 1 å 2 Aar,
som han maatte bruge til at skrive et nyt Arbejde — — aa. hvor kan man
tro? han kunde ligesaa gærne have tænkt paa al leve af Luften! Hvis han
ingen Formue havde, saa ligefrem afhang al fremtidig Produktion af, at han
blev spillet paa National-Scenen. Saadan er Forholdene. Og saa lod det sig
jo endda forstaa. at det kgl. Teater kniber Øjnene i for alskens Daarligdom
ved Debut-Arbejder. Det faldt saamænd tilsidst baade ganske klogt og kønt,
naar Teater-Styrelsen fomemmeligst var opmærksom for. hvad der maaske
kunde varsle et Talent.
Noget maaske-talent-varslende var der nu netop over ,1 Ratnelcroge*’.
Der var et vist Fif over en Del Repliker, en vis Behændighed i Scene-
Føringen, en vis interessant Ufuldbaarenhed ved Figurerne. Ja for det ufuld-
baame kan stundum være interessant. Man træffer jo f. Eks. tidt Mennesker,
som synes betydeligere end deres Tale; hvis de fik Tid til at sunde sig, eller
hvis En kunde hjælpe dem Tankerne ud af Svøbet, føler man, at de vilde sige
noget meget godt. Saadant et Indtryk gjorde ogsaa Stykket her. Det handlede
om et foreløbig rigt assorteret Menneske-Par: han en Art Posør og en ufin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
