- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
406

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andet. Men at to Mennesker klods op ad hinanden skulde kunne leve et saa
abnormt Følelsesliv, synes ret unaturligt I det mindste forstaar Danske det
ikke. Maaske den franske Nation i Virkeligheden skyder hyppigt den Slags
Dobbelt-Blomstér af Sindssyge. Men maaske ogsaa Zola blot har digtet ud af
en konventionel Forestilling om aandeligt ukultiverede Menneskers Følelsesliv.
Man husker vist en Fortælling af Maupassant om en forført Bondepige, til
hvem hendes Husbond en Aften frier: hun kan saa ikke sove om Natten af
Angst for, hvad nu det vil føre til, hun famler sig ned, hendes Lys gaar ud,
og saa kommer over hende ,le dilire, ce dilire fuyant det gens de la campagne,
un besoin fou de partir, de e’ichapptr, de courir“; som afsindig styrter og
styrter hun henover Markerne, saa længe hendes Fødder kan bære. Dér har
man et Pendant til Zolas Angst. Og mon ikke ,ce dMrea skulde være nøjagtig
saa romanagtig ,lavet* og løjet som den Kærlighedsdrøm om en blaa Prins,
der i Zolas Stykke lægges et lille smaaborgerligt Pigebarn i Munden?

Spillet gjorde ikke Forfatterens Mening rigtig tydelig. Sceneinstruk-
tionen havde enten ikke forstaaet den, eller den havde ikke mægtet at paa-
tvinge den sin Opfattelse. Lad gaa, at den usalige Ægtemand ikke var til-
strækkelig skrællingeagtig og ikke irriterende nok, samt at hans Moder var for
fin i Stilen, for dansk husmoderligt pylrende. Begge de Figurer betyder endda
ikke saa meget, og |begge blev paa sin Vis givet med en Del Talent. Men
Morderen, Galanen! Det skal være en Driveri af en Slagler-Natur, led ved Ar-
bejde, lysten efter at leve godt i Lediggang, med Grusomheds-Instinkt, moralsk
dvask, en Kastekæp i den aandeligt Stærkeres Haand. Og saa gav Hr. Vilh
Wiehe Figuren som en fiks ung Vaudeville-Maler med tindrende Øjne og
adrætte Bevægelser og livlig Tale! Med en saadan Figur er jo allerede Mordet
utænkeligt, end sige Angsten, som følger efter! ... Kun Fru Secher spillede
helt i Stykkets Aand. Hun var (som altid) u-egal baade i Stemmeføring og i
Aktion. Men hun gav sin Therese Raquin den Erotik, som Rollen kræver, og
naaede det udmærkede, hvor hun krængede Figurens Simpelhed ud i hidsende
Trods eller i indædt Drilkshed.

I en episodisk Rolle, som en gammel halvkomisk Pensionist var Hr.
Lindstrøm overraskende fortræffelig (blot med lidt for ungdommelige Finger-
Bevægelser) ... Synet af den lamme og stumme Hævngudinde lod til at an-
gribe en Del Damers Nerver. Nogle turde slet ikke se paa hende, en enkelt
oppe i en Loge lod til at faa Krampe og maatte føres ud.

Vilhelm Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free