Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - *** C. F. Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Fredag stod derfor Købmandsbudene i Række paa Bankens
Trappe og ventede paa at blive indladte. At faa sine Veksler til-
bage fra Banken, var den Gang noget, som kunde hænde enhver
Købmand og betød paa ingen Maade, at Banken nærede Mistillid
til ham. Undertiden greb den til en Mellemvej og diskonterede en
eller to Tredjedele af Vekslernes Beløb. Dette afparerede Køb-
mændene ved at forlange en eller to Tredjedele udover den Sum,
de havde Brug for.
Foruden denne Vekseldiskontering foregik der Tirsdag og
Fredag Køb og Salg af udenlandske Veksler. Ved udenlandske
Veksler forstodes imidlertid næsten udelukkende hamburgsk Banko
og engelsk Sterling. At man kunde slaa en Handel af med Banken
om en østrigsk eller hollandsk Gyldenveksel eller en preussisk
Thaierveksel laa udenfor det sædvanlige. Banken kunde ved et
Ulykkestilfælde have en Francsveksel liggende, men det var ikke
noget, man til Stadighed kunde gøre Regning paa. Forretninger
i Wien, Paris, Berlin osv. betragtede Banken som langt ud over
det Omraade, den kunde befatte sig med.
Til disse betydelige Indskrænkninger kom endvidere, at’
Nationalbanken den Gang kun kendte to Slags Veksler — fjorten
Dages Veksler og lange Veksler. Banken købte — men solgte ikke
— tre Maaneders Veksler; den købte ogsaa Veksler paa to og paa
en Maaned, men for disse noteredes ingen regulær Kurs. Banken
solgte fjorten Dages Veksler paa Hamburg og London. Men
skulde en Mand med en eller to Dages Varsel betale Penge paa
en af disse Pladser, nyttede det ham ikke at henvende sig i
Banken — det højeste, den kunde gøre for ham, var at udstede
ham en fjorten Dags Veksel.
Den samme Uvilje mod de korte Tidsrum, som gjorde sig
gældende her, viste sig ogsaa ved Bankens Maade at forholde sig
paa overfor Folk, der laante hos den. Korte Udlaan, som
de eksisterer nu, kendtes ikke den Gang. Banken laante ikke
uden mod Depot af Obligationer og ikke mod mindre end en
Maaneds Rente.
Overhovedet var det finansielle Liv paa alle Omraader
hæmmet og tvungent. Havde man en Sum Penge, man ikke i
Øjeblikket skulde bruge, var det ikke som nu muligt at sætte den
ind i Banken og hæve en vis Rente deraf — Banken beregnede
sig tvært imod et Honorar for at opbevare ens Penge, og viste
endda kun meget store og ansete Købmandshuse denne Gunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
