Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Juni
- *** C. F. Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han gør det og — mere end det —, han skaber selv Kun-
derne. Han begynder at danne de Selskaber, der nu som en Glorie
omkranser hans Navn — Det forenede Dampskibsselskab, Burmeister
& Wain, Sukkerfabrikerne, Sporvejsselskaberne og hvad de alle
hedde. Han har i alle disse Aktieselskaber selvskrevne Kunder.
Det forenede Dampskibsselskabs Skibe købes, Burmeisters Maskiner
sælges, Sukkerfabrikernes Forretninger reguleres i Privatbankens
Kontorer. Om dens Direktørs Pult samler sig efterhaanden et
Knippe Traade, der knytter mer og mer af dansk Handel og
Industri sammen med Banken. Danmarks kommercielle Liv mod-
tager i disse Aar et hidtil ukendt Præg af Enhed og Samlethed.
* *
*
• I en Aarrække arbejder Privatbanken sig saaledes fremad.
Ved Krigens Udbrud 1864 skaffer Tietgen i Holland de Millioner,
som var nødvendige til dens Førelse. Den daværende Finans-
minister, G. N. David, agter imidlertid denne Ydelse saa ringe, at
han efter Fredslutningen lader Tietgen træffe Aftaler om et nyt
Laan til Dækning af hint første, medens D. B. Adler samtidigt
bringer Laanet i Stand for ham i London. Tietgen naaede lige
tidsnok at faa Underretning om, at Adler havde skaffet Laanet,
til i sidste Øjeblik at afbryde sine egne Forhandlinger.
Imidlertid udvides Privatbankens Aktiekapital. Som Tietgen
sjælden selv grunder noget nyt Foretagende, men oftest overtager
og udvikler et allerede forhaandenværende (Det forenede Damp-
skibsselskab, Burmeister, Sukkerfabrikerne, Papirfabrikeme — ogsaa
Marmorkirken), saaledes anvender han her en udefra laant Metode
paa det hjemlige Bankinstitut. I de gode Aar udsteder han Ind-
bydelse til ny Aktietegning — Aktierne betales langt over pari —
og den overskydende Del henlægges af Tietgen til en Reservefond.
Denne Reservefond faar imidlertid ikke noget langt Liv. I
1869 sættes den til. Det store nordiske Telegrafselskab er da nylig
dannet, og et enkelt københavnsk Firma har købt særlig store
Poster af dets Aktier. Tietgen ser intet farligt heri, da han anser
Firmaet for særdeles solidt.
Imidlertid viser det sig, at Firmaets regulære Forretning er
langt mindre, og dets Aktiespekulationer langt større, end Tietgen
har troet. Og da Telegrafaktier en Tid kommer i lav Kurs, og
Firmaet nødes til at lægge Kortene paa Bordet, overtager Privat-
banken alle dets Telegrafaktier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0425.html
