- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
416

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - *** C. F. Tietgen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I nogen Tid holdt Tietgen dem i Haab om Kursstigning.
Men Telegrafaktier vedbliver at falde, og til sidst tvinger Bank-
raadet ham til at sælge Aktierne til lav Kurs. Ved denne Lejlig-
hed gaar Reservefonden ad undas.

Fra den Tid og til nu har Tietgen arbejdet for Privat-
banken med jævnt Held. Den gamle Reservefond er næsten rekon-
stitueret og denne Gang paa regulær Maade — ved Opspareiser
af Fortjænesten.

* *

*



Privatbanken er vel det Tietgenske Genis kæreste Barn —
Brændpunktet for alle hans finansielle og kommercielle Ideer —
Hjærtet, hvorfra den levendegørende Strøm af Penge pulserer ud
til alle de andre Tietgenske Skabninger.

Mest fremtrædende mellem disse er „Det forenede Damp-
skibs-Selskab". Fra Koch og Priors Par Smaaskuder har Tietgen
dreven dette Foretagende op til en hel Dampflaade. Han har
naaet dette Resultat ved en klog pekuniær Taktik. Han har for-
staaet, at et Dampskibsselskabs tilsyneladende Indtægt ikke er den
virkelige — at der af Bruttoindtægten bør henlægges en ikke
ringe Sum til Anskaffelse af nye Skibe og Forøgelse af Aktiekapi-
talen. Han har hellere — som i Firsernes Begyndelse — ladet
være at give Udbytte end at købe Skibe. Uden mange Skibe —
forstod han — ingen regelmæssig Fart.

Side om Side hermed følger, at „Det forenede Dampskibs-
Selskab" gærne udkøber sine Konkurrenter for at gøre sig til
Herre over Fragtsatserne. Og dette Monopol har — efter Tietgens
Paastand — en Nedsættelse til Følge, ikke en Forhøjelse af Ta-
rifeme. I modsat Fald vilde Jæmbanerne tage Fortjænesten fra
ham, argumenterer han.

Om „Burmeister & Wain" er mindre at sige. Dette Fore-
tagende er efter Sigende — ligesom „Det forenede" — paa Nippet
til at opgives af sine oprindelige Stiftere, da Tietgen træder til.
„Burmeister & Wain" har nu 1500 Arbejdere.

„Thingvalla" har altid været Ulykkesfuglen mellem de Tiet-
genske Foretagender — det kejtede Barn, som altid kommer galt
af Sted — og maaske derfor Tietgens Smertensbarn.

Gennem en Række Selskaber giver han dernæst København
et mere hovedstadsmæssigt Præg. „Byggeselskabet" nedriver det
gamle Pøbelkvarter om Peder Madsens Gang og opfører Hotel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free