Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedstrømninger i det 10de AarHundredes Literatur.
Forelæsninger holdte ved Københavns Universitet i Aarene 1883 og 1887 af
Dr. G. Brandes. — Det unge Tyskland. (Gyldendal 1890. 573 S.)
Dr. Brandes’s store Bøger ser man sjælden anmældte.
Kunde hans mange Fjender have gjort ham Fortræd, havde de
næppe nægtet sig den Glæde, og kunde hans Venner have sagt
noget af Betydning i Anledning af hans Hovedværk, vilde de vel
ogsaa have gjort det. Men Ulykken er, at Dr. Brandes i Kundskab,
i Overblik, i literær-psykologisk Skarpsyn, i Fremstilingsgave rager
saa højt op over alle her i Landet, der giver sig af med literatur-
historiske Studier, at disse Studerende betænke sig lidt paa at
indlade sig med deres Overmand, naar de da ellers ikke vil gøre
dem vigtige, som naar et eller andet Skrog vil gøre sig tyk med
sin Viden i Smaating og paavise, at Dr. Brandes ikke i behørig
Grad har brugt Citationstegn.
Undertegnede vil ærlig og redelig erklære forud, at han i
Kundskab til det store Stof, som i dette sidste Bind af „Hoved-
strømninger" foreligger i kunstnerisk-skøn, fint ciseleretUdarbejdelse,
staar saare langt tilbage for Dr. Brandes. Da jeg for adkillige Aar
siden skrev en Anmældelse af det Bind, der handlede om den
romantiske Skole i Frankrig, kunde jeg tale med en forholdsvis
Myndighed, ti paa det Omraade er jeg hjemme. Men min Kundskab
til „Det unge Tyskland" har saa mange Huller, at jeg i de følgende
Linjer kun kan være Anmælder, ikke Kritiker. Tag altsaa denne
Opsats som Udtalelser af en i Literaturhistorie ikke ukyndig Lærer —
og hvorfor skulde jeg dølge det? — af en varm Beundrer og en
gammel, tro Ven af Forfatteren. Samme varme Beundrer og gamle
Ven synes, at det er for „morsomt", at der ikke siges et Ord
om en Bog som den foreliggende. Her følger altsaa en væsenlig
refererende Anmældelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
