Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et ypperligt Indblik i Mandens Tankesæt.’ Naar Böme ikke linder
Schillers sædelige Alvor og Retfærdighedsfølelse tilstrækkelig lødige,
kan man let begribe, hvorledes det maa gaa ham overfor Goethe.
Brandes maler et af sine nydeligste Kulturbilleder i Skildringen
af Börnes Ungdomsliv i Henriette Herz’s Kreds, hvori der herskede
Stemninger og Følelsestilstande, som er vor Tid saa fremmede.
.Man fordybede sig i sine egne Følelser og var fortabt i uophørlig
Selvbespejling, der selvfølgelig berøvede Følelsen al Friskhed*, og
paralleliserer med disse Stemnings- og Følelsesfænomener samtidige
i Danmark, saaledes som vi kende dem af den uhyggelige Brev-
veksling mellem C. Molbech og Kamma Rahbek, hvor indeklemt
Sensualitet blander sig med et forunderligt Følelsesraffinement,
Produkter af lavloftede Stuer og Kakkelovnsvarme. Da Henriette
Herz opdager Börnes Forelskelse, tager hun sig af hans Op-
dragelse som en ejendommelig Slags Moder — et for Race- og
Temperamentstudium illustrerende Modbillede til Forholdet mellem
Madame de Warens og Jean-Jacques Rousseau.
Modnet drager Böme til Halle og Heidelberg, oplever Krigs-
tilstandene i Aarene efter 1806, ombytter det medicinske Studium
med det juridiske, bliver 1808 Dr. phil. og saa — Politiembedsmand
i sin Fødeby, tillige journalistisk Franzosenfresser, — men samtidig
med Napoleons Nederlag slynges han ved Fornyelsen af de gamle
middelalderlige Love tilbage i Pariakasten, hader dog pligtskyldigst
Franskmændene og Goethe, i hvem han ser en Filister og en
Fyrstetjæner. Han udgiver fra 1818 Tidsskrift efter Tidsskrift,
plages af Censuren, fængsles og rejser til Paris, kommer i Konflikt
med sin Familje, faar Ørenlyd hos Publikum, faar Tilbud fra
mægtige Personligheder, men vilde ikke forhandle med dem,
naar de bød ham gode Kaar for at omvende sig. Han blev trods
den mangelfulde Forstaaelse af det, der er Hovedsagen i Poesi og
Billedkunst, en berømt Kritiker. Han bedømmer alt fra moralske,
filosofiske, religiøse Standpunkter, begejstres af en Rhetor som
Lammenais, som Forgyldningen længst er gaaet af. Men hvor
lidet fint og hvor ukunstnerisk Böme kan se, han er dog en Engel
i Finhed mod den literære Grovsmed Wolfgang Menzel. Og hele
sit Liv forbliver han, uden at blinke paa sin Post som Frihedens
Soldat. Ser han fejl, er det altid i et ærligt Fejlsyn, dømmer han
forkert, er det aldrig af ond Vilje. Hans tendentiøst anlagte Aand
gjorde hans Synsvinkel smaalig. Deraf hans kedelige Kontrevers
med Heine. Hans sjælelige Renhed og Skønhed giver sig klarest
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
