Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa godt, at høre de „aristokratisk-kyniske’) Ord slynges ud som
Protest! Hvor har ikke et Digt som „Zwei Ritter" digtede under
den tit affekterte, populære Polakbegejstring, moret en: Hvor
vittig er ikke Strofen om de to polske Æventyrere i Paris:
Speisten in derselben Kneipe,
Und da Keiner wollte leiden,
Dass der And’re fQr ihn zahle.
Zahlte Keiner von den Beiden.
Hvor det er dejligt at faa indprentet paa en aandrig Maade
det populære Raad: .Skab dig ikke!" Tragedien blev dog, trods
al Protest mod den klassisk-franske Form, ikke viklet ud af sit
Svøb: abstrakt Pathos hos de bedste Tragikere. Ordbulder og
Billedjagt hos de ringere, har klæbet ved den i hele vort Aarhun-
drede. Satiren i .Kærlighed uden Strømper" rammer Tragedier,
der er komne frem længe efter Wessels Død, Tragedier, hvori det
gravitetiske maa erstatte det sublime; det smægtende, det følel-
sesfulde; det sødlige, det blide.
Jeg tør hverken sige Ja eller Nej til Brandes’s Ord: .Det
er... sandsynligt, at der ikke siden den græske Oldtids Dage er
opstaaet et med Aristofanes’s mere beslægtet Vid end Heinrich
Heines" (Pag. 243). Sammenligningen mellem en græsk Digter fra
det fjærde Aarhundrede f. Kr. og en tysk fra det 19de Aarhun-
dredes første Halvdel kan kun faa Betydning paa rent formelle
Punkter, og hvad Brandes siger lige efter de citerede Ord (244 ff),
viser, at han selv har en Følelse deraf, idet han saa tydelig ka-
rakteriserer den gamle attiske Komedie, dens Tilblivelses- og Til-
værelsesvilkaar. .Naar Dionysos, selve Komediens Gud, i .Frøerne"
viser sig storpralende og fejg, faar den ene Dragt Prygl efter
den anden og tilsidst anraaber sin Præst, der inde blandt Tilsku-
erne indtog en Æresplads, om Bistand i Nøden, saa gives der
intet Sidestykke til den Art Gudsbespottelse hos Heine, der skrev
under Politiets og det moderne Samfunds Censur". Fuldkommen
rigtigt! Men derfor bliver Sammenligningen, hvor aandfuldt den
end er gjort ved Paavisningen af punktuelle Ligheder mellem Digt-
erne, ikke ret slaaende i sin Totalitet.
Aristofanes var jo en troende Græker, en Konservativ, der
bestandig søgte at indprænte sit Folk, at det maatte vende tilbage
’) Paul Heyse om Giuseppe Giusti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
