Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Fædrenes Tro og Sæder. Kunde den mest vantro Digter i vort
Aarhundrede i sine vildeste Drømme have tænkt sig at under-
kaste Kristus en i fjærneste Maade lignende Behandling paa
hans Nedfart til Hades, som den ortodokse Hellener har ladet sin
specielle Gud lide? Det er utænkeligt. Vor Tid kan ikke tage sine
Guder saa gemytligt.
Kap. XVIII, der bærer til Overskrift: »Partitagen i Poesien’
vil jeg blot henvise til som et fint tænkt og udmærket skrevet
Stykke, citerer blot Slutningslinjeme (Pag. 277 ff).
»Vil man ikke hænge sig i Enkeltheder, i kaade Udfald og
overmodige Vendinger rundt omkring, saa vil man se, at den Fø-
lelse (d: Patriotismen) er mægtig hos Heine. Hverken hans Parti-
standpunkt eller den dermed sammenhængende Fremmedbeundring
har udelukket en oprigtig og dybtgaaende Fædrelandskærlighed,
der affødte Savn paa Savn for ham under Eksilet. Kun havde
han ikke den Art Patriotisme, som han etsteds tillægger den al-
mindelige Tysker, den, som bestaar i, at Hjærtet bliver snævrere,
trækker sig sammen som Læder i Kulden, men den, der varmer
Hjærtet og udvider det, saa det gennem Kærlighed til sit Land
omfatter Civilisationens hele Rige.
Heine kunde jo ikke forudse, at Tysklands Enhed skulde
realiseres gennem Preussen, som han hadede. Det er Fuldblods
Tyskerens, Poetens Had til den militært-disciplinerede raa Blan-
dingsrace. Det er Athenæeren Demosthenes’s Had til Filippos af
Makedonien og hans fordrukne og udannede Folk, det er de nu-
værende Romeres og Florentinernes Had til Piemonteserne „che
non sono italiani, ma bastardi francesi e i ed esc hi.*
Dr. Brandes’s Bogs sidste Halvdel omhandler »dii minorum
gentium.“ Hvor fristende det end kunde være at føre Læseren
gennem dette Portrætgalleri med Brandes’s Ord som Vejviser, maa
jeg af Hensyn til Pladsen tage dette Afsnit i stor Korthed, ogsaa
af den Grund, at jeg paa mange Punkter ikke har Førstehaands-
kundskab til Originalerne.
Vi ser den fortræffelige Karl Immermann, Manden med den
ubestikkelige Retsfølelse, med det noget „tørre og sære* Naturel.
En nobel og gennemdannet Personlighed. En dansk Komtesse
Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær paa Langeland, Offer for Familie-
brutalitet, der, efter sit gennem mange Hindringer opnaaede Gif-
termaal med Liitzow, blev Valkyrien for sin Mands vilde, verwegene
Jagd under den tyske Frihedskrig, blev Immermanns Elskede. -,Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
