Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at gøre Naturens Love til Maalestokken for vore Livsforhold, at
forløse selve Naturen fra Ban og Interdikt (Karl Gutzkow: Riick-
blick auf mein Leben. S. 135. Brandes Pag. 316).
Ja, saa rykker den brave Karl Gutzkow frem, kluntet, takt-
løst famlende, et Talent, som ikke havde Aladdins Vuggegave, en
Natur, der maa kæmpe stærkt for at bryde igennem. Hans ung-
dommelige Vildskaber fik han mer end Straf nok for; det værste,
han led, var vel det, at Vennerne sveg og til Dels forvandledes til
Spioner og Angivere. Ved at læse Brandes’s Fremstilling faar
man det Indtryk, at Tysklands Forhold den Gang var lige saa
smaa som vore egne her i Danmark for en halv Snes Aar siden.
Se Brandes Pag. 346. „I Skarevis havde de unge Skribenter
pukket paa deres revolutionære, politisk oppositionelle Ideer. Nu
skyndte de sig at godtgøre deres filosofiske Tamhed, deres politi-
ske Uskadelighed." Wolfgang Menzel falder over Gutzkow som en
løssluppen Køter, selv Heinrich Laube, som Heine havde kaldt „en
af de Fægtere, der dø paa Arenaen", trækker i Land, han vil
danne en „nyromantisk Skole". Saa er det jo naturligt, at alle
de statsansatte Professorer, der havde tegnet sig som Medarbejdere
til Gutzkows „Deutsche Revue", trak sig tilbage. „Embedsmands-
sjælen i dem fortrød".
De nobis fabula narrctlur!
Gutzkow løber jo temmelig bus paa, men honnet og udvik-
lingsdygtig arbejder han sig, bestandig tro mod sin Sag, trods
dumme Domfældelser og fristende Tilbud, frem til en virkelig
Kunstner. Han kæmper mod sin tidligere Beskytter „Filisterhærens
Goliath", Wolfgang Menzel, tryg i sin ærlige og naive Over-
bevisning — en højst sympatetisk Skikkelse. Efter Romaner og
Noveller af underordnet kunstnerisk Rang sætter Gutzkow sit
Mærke i tysk Literatur i Dramaet „Uriel Acosta", omarbejdet efter
en Novelle og meget bedre end Novellen, og som indeholder én Figur
en første Rangs Kunstner værdig — den halvfemsindstyveaarige
Rabbi Ben Akiba, som Brandes kalder „den dogmatiske Konser-
vatisme i Menneskeskikkelse, Erfaringen, der ryster paa sit tunge
Hoved." Stykket blev efter Gutzkows egne Ord et Slags Baro-
meter for de offentlige Tilstande. „Saa snart den kirkelige Reak-
tion var i Stigen, blev det gærne forbudt paa en hel Række Scener.
Skete et Systemskifte, blev Stykket givet frit." Desværre maa jeg
standse her og henvise til Dr. Brandes’s højst interessante Sam-
menstilling: „Gutzkow, Laube, Mundt", jeg henpeger paa Teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
