- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
439

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hofmoppe af Arrighed mod de Unge og mod hvad Tiden ved dem
vil bære frem. „Ved at studere Tidens mest ejendommelige Kvinde-
skikkelser, opdager man, at det, der fra 1810—35 dybest inde
var sket, det som var Tidens underjordiske, underfundige Hemme-
lighed, det var, at Goethes Verdensanskuelse Punkt for Punkt
havde fortrængt den kirkelige og bemægtiget sig alle store Instinkter
og virkelige Begavelser i Tiden.* (Brandes Pag. 384). Rahel
Varnhagen von Ense virker i det stille, men hendes rige Aand og
prægtige Gemyt lyser og varmer i en vid Kreds. „Hun tiltrak
ved sit Væsens Oprindelighed. Alle Mennesker ønske og ynde jo
at se deres Væsen afspejlet i et større Menneskes Sind*. Derfor
følte alle betydelige Mænd sig forunderlig henrevne af denne Kvinde
der var „fuld af Overbærenhed mod de brødefulde, af Sympati
med de ringe, af Medlidenhed mod de fattige og foragtede kun
ét, den korrekte Middelmaadighed, men viste aabent denne Foragt,
selv om den skabte hende Fjender.* Hun var den, der først i
Berlin udtalte, at Goethe ikke var en Poet som saa mange andre,
men sit Aarhundredes største Genius, og dog er hendes Adoration
saa bly, saa beskeden. Man læse den henrivende Anekdote Pag.
399 f,: „For hende delte Menneskene sig ikke i dumme og kloge,
ikke heller i gode og onde, men i dem, som var dem selv, og
dem, som ikke var det. I Modsætning til denne store, rummelige
Aand uden kunstnerisk Talent rykker Bettina von Arnim frem,
den berømte Goethetilbederske, hvis Beundring er en halvt sanse-
lig, halvt aandelig Indsmigren, paatrængende Elskværdighed, bur-
reagtig Vedhængen og Begejstringens dristigste Flugt over alle
Bjærge. Det var ikke saa meget hendes Goethebegejstring, der
fik det unge Tyskland til at se op til hende, det var hendes store
og begejstrede politiske Frisind, som viste sig saa elskværdigt og
naivt, da hun i 1843 formanede Frederik Wilhelm IV. i Skriftet:
-Dies Buch gehört dem König* til at hjælpe dem af hans Under-
saatter, som led Sult og Nød, og da hun i 1831 med Heltemod
plejede de Kolerasyge i Berlin. Bettina faldt i Unaade hos Kongen,
hendes næste Bog blev beslaglagt. Efter hendes Billede følger
Charlotte Stieglitz’s, en ægte tysk Kvindetype af den ædel-
sværmeriske Art, en andagtsfuld Troende paa Poesien som det
Guddommeliges Aabenbaring i den jordiske Verden, og Aabenbar-
ingens menneskelige- Inkarnation fandt hun i det kønne, ret be-
gavede Halvtalent, som hun ægtede. Hun plejede og hægede om
ham, mente, at naar denne Gymnasiallærer og Biblioteksassistent

Tilskueren. 1891. 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free