Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom til at opleve noget stort, noget rystende, saa vilde den i ham
indesluttede Poesi bryde frem med Fossens ustandselige Vælde.
Seks Aar var hun gift med denne Stuepoet, som hun troede var
en ubændig Røverhøvdingenatur, søgte kærtegnende, smigrende,
opmandende, hidsende at tvinge hans Geni frem. Han led som
den klikkede Poet i Daudets „Jack" af Goldhedens, af den impo-
tente Produktionstrangs Kvaler, en af de uhyggeligste Eksistenser
man kan tænke sig, af dem, som jeg for min Del er saa led ved,
at jeg beundrer, at Brandes har kunnet skildre ham med forholds-
vis Sympati. Men Charlotte er rørende med sin overspændte Tro
paa den brunøjede Digter. Hun opfinder de sindrigste Midler til
at vække det, som hun tror slumrer i denne dovne og forkælede
Fyr, endelig vilde hun volde ham en saa stor Sorg, at hans Dig-
lertonder maatte tændes. Den 29de December 1834 tog hun Livet
af sig. Men Heinrich Stieglitz blev ikke en Smule bedre Poet
for det.
Disse urolige, evig selvreflekterende og over Poeter reflek-
terende, i Poeter enthusiastisk forelskede Kvinder, sødt hengivende
sig, vildt overspændte, med Träng til at være Mødre eller Ammer
for Genierne, men uden Sans for Arbejde eller videnskabelig Gransk-
ning, er saa betegnende for Datidens Tyskland.
Pag. 423 siger Brandes: „Henad Aaret 48 begyndte man
at indse, at denne Aandrighed vilde have været solidere, sandere,
varigere, ifald disse Kvinder havde vidst noget, havt et Studium
eller dyrket en Videnskab." Troen paa en Inspiration uden Viden,
paa en ren individuel Genimoral tabte sin Kurs. Fra 1840 træder
de unge Hegelianere op med reformatoriske Krav i politisk Ret-
ning. De saa lidt ned paa den foregaaende literært interesserede
Generation. Det Hegelske Venstres Organ „Hallische Jahrbucher",
stiftet af Ruge og Echtermayer, udtalte vel de samme Ideer, som
Gutzkow, Laube og Mundt havde forfægtet i deres Ungdom, men
den videnskabelige, fastere Form frastødte de ældre Æstetikere.
De Unges Hævden af „Statens" Ide, af Nødvendigheden af Indi-
videts Opgaaen i Statstanken fik ogsaa Udtryk i en egen Art po-
litisk Poesi, hvis Paavirkning er tydelig at kende hos os i Dan-
mark i Carl Ploug og hans glemte Efterlignere.
Da Friedrich Wilhelm IV var bleven preussisk Konge, mødtes
den begavede, vittige, kunstnerisk og literært interesserede Konge
med store Forventninger. Man opdagede næppe straks, at hans
Idealer laa i den fjærne tyske Middelalder, at han politisk var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
