Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chalkidike. Der, hvor Skipperen landsatte os, skulde, ifølgeHerodot,
den Kanal liave ligget, som i Perserkrigenes Tid Xerxes lod grave
for at undgaa Omsejlingen om Athos. Der er af vor Tids Historikere
blevet skrevet meget om dette Værk; mange have fremhævet
Usandsynligheden af hele Fortællingen, og jeg vidste, at der, hvis
der endnu fandtes Spor af Kanalen, ventede mig flere Dages Arbejde
med Undersøgelser og Optagelse af et Kort. Hurtig sprang jeg
i Land og saa’ mig i Morgendæmringen om i Terrænet. Der
tegnede sig virkelig tydelig i det lave Bakkeparti i Midten af
Isthmen Profilen af en Art Gennemskæring. Imidlertid vare
mine Rejsefæller stegne i Land; det var Bønder eller Handlende
fra Egnen, alle klædte i Nationaldragt. De ældre bare den gammel-
dags Dragt: karmoisinrøde Pludderhoser, en Vest og en kort,
blaa Snorejakke; de yngre den lettere ny Dragt: snævre, korte,
graabrune Benklæder, der naa til midt paa Skinnebenet, et rødt Bælte
om Livet og en rød- og blaastribet Bomuldsskjorte dækkende Over-
kroppen. Paa Hovedet havde de alle den røde Fez, der i Tyrkiet
er næsten obligatorisk for Sultanens Undersaatter.
Derefter belavede vi os til at vandre den halve Mil op til
Landsbyen Jerisso. En af dem, jeg havde talt med den fore-
gaaende Aften, holdt mig lidt tilbage, aabenbart i den Hensigt,
at vi skulde følges ad alene. Jeg føjede ham; men der kom da
over hans Ansigt et lunt Smil, hvorom jeg ikke vidste, om det
betød godt eller ondt. Endelig naaede vi Landsbyen; ved et af
de første Huse standsede han, aabnede Døren og bød mig ind.
Det var hans eget Hus; han var Købmand. Fornøjet, da han nu
var hjemme, gik han hen bag Disken, skænkede et Par store Snapse,
bød mig den ene og ønskede Velgaaende; derpaa bøjede han sig ned,
trak en af sine Sko af og fremtog under Fodsaalen en Bunke
store græske Seddelpenge. r For s t aar du nu, hvorfor jeg vilde
følges med dig?“ sagde han. „Disse Penge har jeg tjænt ved
Handelsvarer, som jeg har solgt i Grækenland. Her er alle Folk
Kæltringer, og jeg følges ikke gærne med dem, naar jeg har
Penge hos mig. I Europæere ere derimod hæderlige Folk.
Tak for Følgeskab!"
Vi blev siddende lidt og talte sammen. Da han hørte, at
jeg vilde rejse i Landet, havde han mange Raad at give, der-
iblandt ogsaa to, som jeg saa vidt mulig bestandig fulgte: altid
at være i Hus ved Mørkets Frembrud og, naar jeg agtede at rejse
mod Øst, da at udsprede, at jeg drog mod Vest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
