Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derpaa fulgte han mig til det Logis, som han betegnede
som det bedste i Landsbyen. Værten hed Georgios Drendelis.
Huset var et af de i Tyrkiet sædvanlige Han’er (Gæstgivergaarde).
Paa de tre Sider af en firkantet Gaard laa toetages Bygninger,
hvor der forneden var Butik og Stald, foroven nogle lave, snavsede
Rum til Gæsternes Modtagelse og Værtens egen Beboelse. Ud-
styrelsen af disse Værelser var af den primitiveste Art: i de smaa
Vinduer intet Glas; om Aftenen sloges nogle Skodder for. Af
Sængesteder intet. Af Sænge har jeg overhovedet i Chalkidike
kun truffet en eneste; man sover paa Gulvet, indsvøbt i et Tæppe,
som Gæsten selv maa medbringe; under Hovedet kan han lægge
sin Ransel. Det var noget ganske overordentligt, at der her hos
Georgios i det bedste Gæsteværelse, som heldigvis stod ledigt,
langs den ene Væg var en saakaldet Kanapé (Løjbænk) til Sidde-
plads og Leje. Paa en anden Væg var der indrettet et Arnested,
ved Siden af hvilket der stod et „Sofra“, et kvarterhøjt, rundt,
lille Bord, som ved Maaltiderne blev stillet frem paa Gulvet og
hvorom man placerede sig paa Hug. Stole gives ikke paa Landet
i Tyrkiet. Maden maa man selv tilberede paa Arnen af medbragte
eller i Landsbyen indkøbte Madvarer; dog kan man i de bedre
Han’er faa en Slags Forplejning, den sædvanlige indenlandske Kost;
om Morgenen faar man da en lille Kop tyrkisk Kaffe, paa hvilken
man maa gaa indtil Middag, da der vanker en Ret Mad, sæd-
vanligvis nogle vandkogte Bønner eller et Stykke Klipfisk med
Brød og Vin; om Aftenen er der atter Bønner, kun om Søndagen
undertiden Bukke- eller Faarekød. Kød bekoster Grækerne sig
kun sjældent; over Halvdelen af Aarets Dage er jo desuden Faste-
dage. Med denne Kost nøjes de indfødte; den fremmede, der vil
have noget bedre og navnlig trænger til mere Variation og derfor
undertiden lader slagte en Høne eller koge nogle Æg, bliver anset
for at være en Gourmand, hvad alle Europæere for øvrigt have Ord
for hos Orientalerne.
Saaledes ere alle Han’er i Tyrkiet og saaledes Livet i
Han’erne. I to Aar har jeg været henvist til dem og paa deres
snavsede, af Utøj fulde Gulve gennemgaaet mangen Febersygdom.
Uslest og tillige hyppigst ere de Han’er, hvor Værten er en Fremmed,
en Albaneser eller Epirot, der for nogle Aar har forladt sin fattige
Hjemstavn, efterladt Kone og Børn der og slaaet sig ned i de
græske, bulgariske eller tyrkiske Egne, hvor han ved den hos
hans Folk traditionelle Flid og Sparsommelighed i Reglen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
