Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lommen, lod som om han trak noget op deraf og lod derpaa
Tommelfingeren gentagne Gange glide hen over de øvrige Fingres
Inderside, som om han udbetalte noget. Da Meningen med denne
Gestus blev mig klar, trak jeg et Par Franks op af Lommen og
rakte dem til Ali, som modtog dem uden Nølen. Nu var Freden
sluttet, og ved den sædvanlige Velkomst drøftede vi i Fællesskab
mine videre Planer.
Arbejdet i Jerisso og Omegn var endt, og det var min
Hensigt at drage langs Kysten mod Nord for at finde det Sted,
hvor Aristoteles’ Fødeby Stagejros havde ligget. Hvor laa dette Sted?
De faa Rejsende, som paa Vejen fra Saloniki til Athos vare komne
gennem denne østlige Del af Chalkidike, havde forgæves søgt det.
Jeg sagde Georgios og Ali, at jeg nødvendigvis maatte
derhen; men de vilde aldeles ikke billige min Plan. Det var min
Skyldighed, mente de, først at fremstille mig for Chalkidikes
Øvrighed, Kaimakamen (Herredsfogden) i Poligyros. Jeg, som
sikkert antog, at saa snart denne Øvrighedsperson saa mit højst
mangelfulde Pas og hørte om mine for ham uforstaaelige og mis-
tænkelige Arbejder, vilde han straks sende mig tilbage til Saloniki
og muligvis helt ud af Tyrkiet, ønskede helst at have nogle nævne-
værdige Resultater at opvise, før jeg udsatte mig for denne
Yderlighed. Georgios’ og Alis anden Indvending gjorde mere
Indtryk paa mig. Nizvoro, den Landsby, hvor jeg maatte opslaa
mit Hovedkvarter, var, sagde de, den værste Røverrede i Chalkidike.
Det var der, at for faa Aar tilbage Englænderen Suter, vor nuværende
Konsul i Saloniki, var bleven overfaldet af en Røverbande og holdt
i Forvaring, indtil England betalte de forlangte 340,000 Franks i
Løsepenge. Dette kunde nok vække Betænkelighed hos mig; de
1000 Franks, som udgjorde mit Rejsestipendium og som jeg havde
hos mig, vilde ved en saadan Eventualitet ikke række langt, og
hvem vilde i Danmark ofre noget, efter Røveres Maalestok, antageligt
paa min Befrielse?
Arbejdslysten som jeg var, vilde jeg dog nødig opgive min
Plan, og da Georgi og Ali maatte indrømme, at Befolkningen i
Nizvoro i de sidste Aar havde forholdt sig rolig, og at der ved
Vintertid aldrig plejede at opholde sig fremmede Røvere ude i
Bjærgene i Omegnen, opgave de tilsidst deres Modstand og gave sig
til at overveje, hos hvem jeg i Nizvoro skulde opslaa mit Kvarter.
De bleve da let enige om, at jeg helst maatte gaa til Familien
Apostoludas, hvoraf der boede flere Medlemmer i Landsbyen. To
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
