Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af dem havde et daarligt Navn paa sig; den ene, Georgi, havde
endog deltaget i Overfaldet paa Suter og siden i flere Aar strejfet
om i det frie Grækenland og i Tyrkiets Bjærge. Da Pengene vare
opbrugte og Bandens Medlemmer, som det plejer at gaa, vare
komne i Splid og nogle allerede vare faldne for de andres Vaaben,
havde han foretaget den Akt, der hos Grækerne kaldes Proskynesis,
d. v. s. han havde overgivet sig til den tyrkiske Regering og
anraabt om Tilgivelse. Efter at have opnaaet denne, boede han
nu i sin Landsby hos Kone og Barn; men helt paalidelig ansaas
han ikke for at være, og hvis nogen atter skulde ville tænke paa
Overfald paa fremmede, mente man, at det maatte være ham.
Det vilde derfor være diplomatisk rigtigt straks at stille sig i et
venskabeligt Forhold til den Familie.
Et Par Timer efter var jeg paa Vejen med en lejet Fører
(Keratschis), der paa sit Mulæsel skulde bringe mig de fire Timers
Vej til Nizvoro.
Vejen, som gik lige mod Nord, førte os i den første halve
Time gennem den Jerisso tilhørende Slette; derpaa passerede vi
et lavt Klippeparti og kom derefter ned paa en lille, af flere Floder
gennemstrømmet Slette, hvor Munkene paa Athos have et Par store
Vandmøller. Herfra begyndte Opstigningerne til Nizvoros Bjærge;
Vejen gik gennem en Kløft, langs med en lille Flod, hvis røde,
jæmholdige Vand viste os, at den kom fra en metalrig Egn. Hist
og her laa der Dynger af Slakker, Minder om en tidligere, nu
ophørt Bjærgværksdrift. Føreren havde i Smug taget et Gevær
med — Tyrkerne ynde ikke, at deres kristne Undersaatter bære
Skydevaaben — og gik spejdende efter at komme paa Skud af
Vildsvin, hvoraf der her findes en Mængde ligesom af Hjorte og
Gazeller. Egnen var mennesketom, tæt bevokset med Krat og
Skov; Regnen var begyndt at falde i Strømme, Uhyggen forøgedes
ved Rygterne om de mange røverske Overfald, der har fundet Sted
her, og jeg havde undertiden Lyst til at vende om; men tilsidst
havde vi naaet Nizvoro, og efter nogen Parlamenteren fandt jeg
mig anbragt i et Hus, som Føreren, der var bleven instrueret af
min Vært ved Afrejsen fra Jerisso, betegnede som tilhørende en
Apostoludas. Ved et Tilfælde vare vi netop komne til den af
Familien, om hvem det hed sig, at han havde haft mange Menneskers
Blod paa sin Haand. Selv var han fraværende paa Forretninger
i en anden Egn; men hans Kone tog, skøndt med nogen Forundring
over den uventede Gæst, høfligt imod mig. Efter at have anbragt
Tilskueren. 1801. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
