- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
456

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mine Sager, spurgte jeg straks om Vejen til Skolen. Læreren —
Christides — var hjemme og havde netop Selskab af en af Lands-
byens Præster. Da jeg havde nævnt min Hjemstavn og forklaret
Hensigten med mit Komme, og da de havde hørt mit flydende
Nygræsk, hvori jeg oven i Købet en Gang imellem var i Stand til
at indflette en klassisk Vending, var Modtagelsen overmaade
hjærtelig, og snart sad vi i en hyggelig Samtale, der paa Grund
af en af Deltagernes Personlighed blev en af de interessanteste,
jeg har haft paa min Rejse.

Denne Deltager var Præsten. Det var nemlig selve den
Papa Dorotheos, hvis Navn gik saa vide om Land. Hvem er der
i Chalkidike, som ikke af Omtale kender Papa Dorotheos i
Nizvoro? . Hvor fortælles ikke om hans Opstandsforsøg og Fængsling?
For hvilken frihedselskende Græker i Landet er hans Navn ikke
næsten Symbolet paa national Uafhængighed? Selv i Jerisso, hvor
man ikke ynder Nizvoriterne, og hvor der er mange Tyrkervenner
mellem Grækerne, maatte man indrømme hans Betydning, hvilket
man udtrykte saaledes: I Nizvoro er der én Mand, Papa
Dorotheos.

Jeg havde nu altsaa Lejlighed til at stifte personligt
Bekendtskab med denne Mand. Han er lidt under Middelhøjde,
omtrent et halvt Hundrede Aar gammel, bundfattig, tarvelig i
Klædedragten, kraftig af Skikkelse, men næsten blind paa det ene
Øje, man sagde som en Følge af de Lidelser, han har udstaaet i
de tyrkiske Fængsler. Rask og rørig er han altid i Bevægelse.
De kirkelige Forretninger paa Hverdagene, Oplæsningen af Bønner
i Kirken Morgen og Aften, overlader han for en Del til de andre
Papader. Selv er han stærkt optaget af Kommunens Anliggender
eller sin egen lille Bedrift. Sjældent er han hjemme før om Aftenen;
om Dagen er han snart ude i Bjærgene ved sin Vingaard, snart
nede paa Sletten for at dyrke sit Kom og sine Bælgfrugter; snart
drager han med sine Muldyr belæssede med Bistader, som der til
Lands efter Vegationen og Aarstidens Klima, ja om Sommeren
efter Dagens Temperatur skulle flyttes fra Sted til Sted. Snart er
han Fører for de unge Folk, som er ude paa Jagten for at skyde
Vildsvin eller for at nedlægge en af de Okser, som i en ung Alder
slippes løs i Skovene og derpaa blive der, og som efterhaanden i
den Grad forvildes der ude, at de ikke ere til at komme nær og
kun i død Tilstand vende tilbage til Landsbyen, naar man har
besluttet sig til at skyde et Dyr af den vilde Bestand. Det er et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free