- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
457

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aroligt Liv, disse Nizvoriter fører oppe i deres Bjærge paa Lands-
byens vidtløftige Territorium; men der er ingen, som er mere i
Virksomhed eller kender Egnen bedre end Papa Dorotheos.

Under den sidste russisk-tyrkiske Krig i 1878, da det otto-
manniske Rige syntes at skulle opløses, vare Grækerne i det frie
Grækenland ogsaa betænkte paa at sikre sig deres Del af Byttet.
I Ghalkidike, der er en rent græsk Provins, ønskede en stor Del
af Befolkningen at gøre Opstand. Men Vaaben manglede; den
tyrkiske Regering tillader slet ikke den kristne Befolkning at være i
Besiddelse af Rifler; selv for at have Jagtbøsser maa man have en
Tilladelse, naar de skulle være af en nogenlunde moderne Konstruktion.
Den græske patriotiske Forening i Athen sendte da til Chalkidike
en stor Sending Rifler, som udskibedes paa den ubeboede, af
Skove bedækkede Halvø, som fra Nizvoro strækker sig ud i Havet
mod Øst og tilhører Nizvoriterne. Det var Papa Dorotheos, som
havde modtaget og gemt Vaabnene og som var Hovedmanden
blandt de faa af Chalkidikes Beboere, som kendte Hemmeligheden.
Der blev intet af Opstanden, sandsynligvis fordi Vestmagterne
imidlertid havde lovet Grækenland at udvirke en Landafstaaelse.
Freden blev sluttet, men da Tyrkerne vare uvillige til at gøre
Alvor af Landafstaaelsen, bleve Vaabnene liggende i deres Skjul
ved Nizvoro. Imidlertid befæstede den tyrkiske Regering sit under
Krigen rokkede Herredømme i disse Egne, og dermed var et gammelt
Onde, nogle af de velhavende Grækeres Tilslutning til og Forstaaelse
med Magthaverne, vendt tilbage. Ved en af disse daarlige
Patrioter, en af Beboerne af Jerisso, blev Hemmeligheden røbet,
Vaabenoplaget fundet af Tyrkerne og Papa Dorotheos tillige med
5—6 andre af de indviede ført til Saloniki. En af dem var
Asterios i Livadi, i hvis Hus jeg siden tilbragte en hel Sommer,
og som ofte fortalte mig om sine egne og sine Lidelsesfællers
Ophold i de tyrkiske Fængsler. Bundne og jævnlig fugtlede bleve
de førte til »Sukkenes Taam* i Saloniki, hvor den Behandling,
de fik, sandsynligvis vilde have dræbt dem, hvis ikke det engelske
Konsulat havde taget sig af dem og navnlig sendt dem nogen
Spise. Efter et længere Ophold i Saloniki bleve de, vistnok atter
paa Foranledning af Englænderne, benaadede med at sendes i
Forvisning til Byen Adana i den lilleasiatiske Provins Kilikien.
Her havde de Tilladelse til om Dagen at gaa frit omkring indenfor
Byens Mure, men maatte selv sørge for deres Underhold. Et Aar
efter udvirkede den engelske Regering endelig, at de fik Tilladelse

31*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free