Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. K. F. Kinch: Erindringer fra Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrkerne havde haabet at opsnappe Banden, naar den
med sine Penge søgte at slippe bort, og en stor Troppestyrke var
i det Øjemed opstillet omkring hele Egnen, spærrende enhver
Udgang. Men da man den 23de begyndte at søge, var Fuglen
fløjet. Hvorledes var det sket? En Gang, da jeg opholdt mig i
den nærliggende Landsby Varvara, viste man mig Billedet af en
i Fustanella klædt Mand ved Navn Delijannis, som man sagde
havde været Mesteren for dette Kunststykke. Han havde begivet
sig til Banden og om Natten ført den ned ad en Bjærgaas til
Kysten ved Stagejros, hvor man vadede gennem det lave Vand
forbi de tyrkiske Poster.
Med Tyrkerne havde jeg selv indtil dette Punkt af min
Rejse kun haft lidet at gøre og saa vidt mulig altid undgaaet
dem. Fra tidligere Rejsendes Beretninger kendte jeg deres Uvilje
overfor Fremmede. Arkæologen Arthur Evans, der kort før mig
havde rejst i det nordlige Makedonien, havde, skøndt en Søn af det
mægtige England, maattet bøde med flere Dages Fængsel for sit
Forsøg paa at aftegne en gammel Bro. Mine egne Erfaringer gik
i samme Retning. I Saloniki havde Konsulen, for overhovedet at
skaffe mig et Pas* maattet udgive mig for Købmand. I et af
Munkenes Metokhier, hvor jeg med Forstanderens Tilladelse var i
Færd med at afskrive en Indskrift, havde en tilfældig tilstedeværende
Tyrk derpaa i den Grad ophidset Munken imod mig, at han
truede mig med Gaardens Hunde, hvis jeg ikke gik frivillig. Det
hed sig dog i Almindelighed, at hvor stor Fremmedhader Tyrken
end er, og hvor pengegridske og bestikkelige end hans Embeds-
mænd ere, saa er dog Privatmanden hæderlig og i sit Hjem
gæstfri. Netop paa denne Tid fik jeg Lejlighed til at gøre egne
Erfaringer derom. I den nordlige Del af Chalkidike laa i Oldtiden
en stor, hellenisk By ved Navn Apollonia, der i Historien er bekendt
fra en Krig, den førte med Olynth. Om dens Beliggenhed har
man følgende Efterretning. Paa hver Side af den løb der en
Flod, som udmundede i den nærliggende Sø; hver Gang det om
Foraaret havde regnet, gik Fiskene i Mængde fra Søen op i den
ene Flod, men, tilføjes der som en Mærkelighed, ikke længere
end til Halvguden Olynthos Grav, hvoraf man sluttede, at Fiskene
var en Gave, Søens Gudinde sendte sin Søn Olynthos. Naar
Vandet atter faldt, bleve store Stimer staaende paa de dybere
Steder og fangedes med Lethed af Indbyggerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
