- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
478

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sammenkomsten og især de mange hemmelige Forhandlinger med
Alexander vilde sætte Østerrig i Skræk, og at Formaalet saaledes
dog til Dels vilde blive naaet. Ogsaa her sørgede Talleyrand for
at gøre Napoleons Forha åbninger til Skamme: Baron Vincent
modtog ikke længe efter af hans egen Mund en Fremstilling af
Udgangen paa Forhandlingerne, som satte ham i Stand til i et
og alt at berolige sit Hof.

Da Napoleon mærkede Alexanders Utilbøjelighed til at følge
ham i hans Planer imod Østerrig, trængte han heller ikke videre
paa, men nøjedes med at afslutte en Traktat med ham, der i det
væsentlige indskrænkede sig til at forny Aftalerne fra Tilsit, dog
med de Tilføjelser, som de senere Begivenheder gjorde fornødne:
Frankrig garanterede Rusland dets Erobringer fra Sverige og
Tyrkiet, og Rusland lovede paa sin Side ikke at slutte nogen
Fred med England, i hvilken dette ikke godkendte »den nye
Tingenes Tilstand« i Spanien. Overfor Østerrig indskrænkede
man sig til et blot Forsvarsforbund.

Efter at Traktalforhandlingerae i det væsentlige var af-
sluttede, bragte Napoleon et nyt Æmne paa Bane, som netop i
denne Tid laa ham særligt paa Sinde: Skilsmissen fra Josephine
og Tanken om en Forbindelse med et af Europas store Fyrste-
huse, helst det russiske. Kejseren ansaa det for hensigtssvarende
her at berøre de sentimentale Strænge: det bevægede og urolige
Liv var ham en Plage; han trængte til Hvile og længtes kun
efter det Øjeblik, hvor han uden Bekymring kunde hengive sig til
Hjemmets Glæder. „Men«, føjede han sørgmodigt til, »den Lykke
er jo nægtet mig. Hvad er vel Hjemmet uden Børn, og har ^g
Udsigt til at faa nogle? Min Hustru er jo ti Aar ældre end jeg.
Ja, tilgiv mig: det jeg siger her er maaske latterligt, men jeg
giver efter for mit Hjærtes Trang til at betro mig til Dem.* —
Overfor Talleyrand kom Kejseren en Aften ind paa samme Æmne,
men i en noget anden Tonart. Han nævnede lige ud Ordet
Skilsmisse: »det er nødvendigt for at jeg kan opfylde min Be-
stemmelse*, sagde han, »Frankrigs Tryghed kræver det af mig.
Jeg har ingen Efterfølger. Josef er ingenting, og han har desuden
kun Døtre. Det er mig selv, som bør grundlægge et Dynasti, og
jeg kan kun gøre det ved at gifte mig med en Prinsesse af et af
Europas store Herskerhuse. Kejser Alexander har jo Søstre, og
der er en af dem, som netop er i en passende Alder.* Samtalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free