- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
483

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skab havde været at gøre Franskmændene til Jordens mægtigste
Folk, men, føjede han til, „hvis ingen vil slaas, saa kan jeg jo
ikke føre Krigen alene; vil Nationen have Fred paa Grundlag af
de gamle Grænser, saa vil jeg sige til den; Søg jer en anden,
som kan herske over jer; jeg er for stor for jer!"

Ogsaa efter at de allierede Fyrster havde opgivet Tanken
om, at Napoleon kunde vedblive at regere Frankrig, ansaa de
Bourbonemes Genindsættelse for umulig. Talleyrand bevægede i
Midten af Marts Maaned den royalistiske Baron de Vitrolles til
at rejse i en Art privat Mission til de Allieredes Hovedkvarter,
for der at erfare de ledende Personers Mening om de forskellige
Muligheder, der laa for i den nærmeste Fremtid, og særlig om en
bourbonsk Restauration. Resultatet var ganske negativt; Kejser
Alexander, Mettemich og Nesselrode betragtede alle endnu den Gang
Bourboneme som en Umulighed. Endog da Alexander efter Ind-
toget i Paris d. 31. Marts tog Bolig i Talleyrands Palæ og med
ham drøftede Planerne om et nyt Dynastis Indsættelse, hørte han
med en vis Vantro paa Talleyrands bestemte Paastande om, at
Bourboneme var det eneste Dynasti, der virkelig kunde blive
accepteret i Frankrig og sikre dets Fremtid. Hvordan kan jeg
overbevise mig om, at Frankrig ønsker det bourbonske Hus ?
spurgte han sin Vært, og denne svarede; Ved en Beslutning af
Senatet, som jeg paatager mig at tilvejebringe. Beslutningen
gennemførtes, som bekendt, og som Chef for den provisoriske
Regering kom Talleyrand til selv at overlevere Frankrig i Bour-
bonemes Hænder. Han tillægger dog ikke særlig sig Æren for
den bourbonske Restauration. For det første var han, da denne
Del af Memoirerne blev skreven, med Ludvig XVIII’s Utaknemme-
lighed imod ham i frisk Minde, ikke tilbøjelig til at finde, at der
her var noget særdeles at rose sig af, og dernæst indrømmer han,
at hverken han eller nogen anden har „skabt" Restaurationen;
den kom ved Forholdenes egen Magt, og han har kun været den,
som klarest saa, hvor Situationen bar hen, og som ved sine per-
sonlige Forbindelser bedst var i Stand til at aabne de fremmede
Fyrsters Øjne derfor.

Talleyrands første Møde med Ludvig XVIII var meget
ejendommeligt. Man ser denne indolente, lidt plat-godmodige
Mand lyslevende for sig i de Ord, hvormed han modtog Talleyrand,
da denne første Gang gjorde ham sin Opvartning i Gompiégne.
Kongen rakte ham Haanden og sagde i den hjærteligste Tone:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free