Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg er rigtig glad ved at se Dem. Vore Familier er lige gamle,
men mine Forfædre har været de dygtigste. Havde Deres Forfædre
været dygtigere end mine, saa vilde De her i Dag have sagt til
mig: tag Dem en Stol, sæt Dem ned hos mig og lad os tale om
Tingene. Nu er det mig, som siger til Dem: sæt Dem ned og
lad os snakke sammen".
Som Ludvig XVIII’sUdenrigsminister afsluttede Talleyrand
Pariserfreden af 1814, en Traktat, der i Betragtning af Frankrigs
værgeløse Tilstand og opløste Forhold var særdeles gunstig for
Landet. Han beretter ogsaa med en vis Stolthed, hvorledes de
allierede Magters Ministre, da han senere traf dem i Wien, næppe
kunde skjule deres Ærgrelse over, at Frankrig var sluppet for
saa godt Køb.
Men den vanskeligste Opgave stod endnu tilbage. Det var
blevet bestemt, at en almindelig europæisk Kongres d. 1. Oktober
samme Aar skulde samles i Wien, for at tage Bestemmelse om
de mange tvivlsomme Besiddelsesforhold, der endnu var at ordne
i Europa efter Revolutionens og Napoleonstidens Omskiftelser.
Øjensynligt vilde det blive saare vanskeligt for Frankrig paa denne
Kongres at hævde sig en Stilling, som svarede til dets Størrelse
og tidligere Rang i Europa. Det stod fuldkommen isoleret, havde
den almindelige Stemning imod sig og indgød ikke længere nogen
umiddelbar Frygt. Skulde Frankrig under disse Forhold blive i
Stand til at sprænge den Ring, de øvrige Stormagter dannede
imod det, og skulde det naa til at gøre sin Vilje gældende i de
Sager, som ogsaa for det var af den højeste Betydning, maatte
dets Repræsentant paa Kongressen være en Diplomat af første
Rang, nøje kendt med Personer og Forhold, paa én Gang smidig
og fast. Talleyrand ansaa ingen anden end sig selv i Stand til
at udfylde denne Plads, og han havde utvivlsomt Ret heri. Hans
Optræden paa Wienerkongressen blev hans Livs største politiske
Bedrift og hans sikreste Adkomst til at mindes som en af Frankrigs
store Statsmænd.
Ruslands, Østerrigs, Preussens og Englands Alliance ophørte
ikke med den Krig, der havde fremkaldt den. De allierede Fyrster
havde givet hverandre visse Løfter og Tilsagn, som det var deres
Agt i Forening at gennemføre, uden at spørge nogen Udenfor-
staaende, og de var alle besjælede af en vis Mistro til Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>