Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og en deraf følgende Utilbøjelighed til at lade det faa nogen
virkelig Del i Europas Raadslagninger. Man mente, som Talleyrand
et Sted siger, allerede at have strakt sig vidt, naar man gav det en
formel Medbestemmelsesret i de europæiske Anliggender og tillod
Ludvig XVIlI’s Repræsentant at sætte sit Navn under, hvad de
andre Stormagtsregeringer havde besluttet.
Hvis de allierede Magter havde handlet efter bestemte
Principer og undgaaet saadanne Omkalfatringer, som truede andres
Interesser i for høj Grad, vilde det have været saa godt som
umuligt for Frankrig at bryde deres Sammenhold. Nu var For-
holdet imidlertid det, at enhver vilde tilvende sig de størst mulige
Fordele, uden at spørge, om ikke derved netop de Principer
knenkedes, som man havde erklæret at ville kæmpe for. Dette
traadte især frem hos Preussen og Rusland, hvis Rovbegær var
stærkest og som indbyrdes var nærmest forbundne. Preussen
skulde, foruden anselige Udvidelser ved Rhinen, have hele Konge-
riget Sachsen, og til Gengæld skulde Posen og Warschau tilfalde
Rusland; derom bestod der en fast Aftale mellem de to Re-
geringer, og England og Østerrig havde givet deres Samtykke.
De to sidstnævnte Magter havde desuden garanteret Mur at
Kongeriget Neapel for at vinde ham for Forbindelsen imod Napoleon.
Det var disse tre Punkter, som forekom Frankrig absolut
uantagelige. Murat som Hersker i Neapel vilde være en Haan
mod det bourbonske Fyrstehus og en stadig Trusel mod Frankrig,
og saa store Udvidelser for Rusland og Preussen, som der her
var Tale om, vilde ganske forrykke Ligevægten paa det europæiske
Fastland og derigennem skabe Frankrig alvorlige Farer i Fremtiden.
Dette gjaldt naturligvis især Sachsens Anneksion, som derfor ogsaa
Hev Hovedpunktet for Frankrig. For Talleyrand stod det nu
klart, at den nødvendige Betingelse for at den franske Regering
kunde bryde Magternes allerede fattede Beslutninger, var at den
stillede sig paa et Standpunkt, som det ikke var de allierede
Hoffer muligt i Principet at bekæmpe, nemlig Legitimitetens,
og at den endvidere ufravigeligt hævdede for sig en Egenskab,
som ingen af de andre kunde siges at have: Uegennyttigheden.
Dette sidste kunde vel synes at være at gøre en Dyd af Nød-
vendigheden, men det kunde vel tænkes, at man paa dette eller
hint Stadium af Underhandlingerne vilde søge at vinde Frankrigs
Bistand ved ogsaa at give det Haabet om en lille Landudvidelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
