Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadan, som i Reglen holder de Ord rigtigt sammen, der i Følge
Meningen hører sammen), saa kunde man vel endda følt sig til-
freds. Men forlangte man Opfattelse, Karakteristik, Gestus og
Betoninger i Overensstemmelse med den digtede Figurs Ejen-
dommelighed og Forhold, — — saa var der ingen Ting, slet
ingen Ting! I det højeste turde man maaske sige, at Hr. Poulsen
havde forstaaet og søgte at spille Faust som en . . . noget sat
Ambrosius!
Der er da ingen Grund til at rede Bogens Faust-Billeder
ud fra hinanden. Hvad Goethe har villet med Figuren, kan ikke
være tvivlsomt. Ideen til Digtet er undfanget i hans egen Stunn-
und Drang Tid. Og blandt de allersidste Om- eller Tildigtninger
(dem fra 1790—1808) findes ikke blot den mærkelige Prosa-Scene,
hvor han lader Faust tale den ægte Sturm- und Drang-Jargon,
men ogsaa Himmel - Prologen, hvor Mefisto karakteriserer Faust
saaledes: »Ihn treibt die Gährung in die Ferne. Vom Himmel
fordert er die sehönsten Steme Und von der Erde jede höchste
Lust, Und alle Nåh und alle Ferne Befriedigt nicht die tiefbewegte
Brust". Man forstaar, at en uopmærksom Læser som Jean Paul
kunde i 1810 tro om Digtet, at „eigentlich ist’s gegen dieTitanen-
frechheit geschrieben". Som en af Datidens »Titaner" maa Rollen
vistnok spilles, fuld af nervøs Uro, ivrig, med stærkt Udtryk for
stærke Sindsbevægelser, blot (tror disse Linjers Forfatter) i en vis
aristokratisk eller strængt beleven Form. Men Hr. Poulsen V!
Naar hans Faust vovede sit yderste og kaldte Jordaanden frem,
saa talte han omtrent, som naar Pastor Mortensen gaar for
Alteret i Mikkelsby Kirke. Han oversatte Biblen, som Adjunkt
Petersen oversætter Cicero i Begyndelsesklasserne (knap saa natur-
ligt endda); han omgikkes Djævlen, som en Etatsraad Madsen
begegner en Kontorist; og han forelskede sig i Margrethe, som
en juridisk Kandidat kurtiserer i Sommerferien ... Puh!
Hvis Schiller havde levet endnu og set denne Opførelse,
vilde han have udødeliggjort den med sit Epigram:
Faust hat sich leider schon oft dem Teufel ergeben,
Doch — so prosaisch noch nie schlosz er den schrecklicken Bund.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
